Skansepalæet: Forskelle mellem versioner

'''Skansen''' og '''Skansepalæet''' i [[Aarhus]], der blev opført som hotel i forbindelse med [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen i 1909]], er tegnet i barok[[nybarok]]/skønvirkestilen[[skønvirke]]stil af [[Hjalmar Kjær]]. OprindeligtBygningerne er oprindeligt opført somog indrettet som hotel for Landsudstillingen med 210 værelser og 430 sendesenge.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 72</ref> Efter udstillingen blev husene ombygget til patricierlejligheder[[patricier]]lejligheder. Ejendomskomplekset "Skansen" består af Standvejen 34-36 samt Heibergsgade 25-27. "Skansepalæet" er, Heibergsgade 28-36 og Marselisborg Alle 35-37, er beslægtet.

Skansen og Skansepalæet følger omtrent den bebyggelsesplan, som [[Hack Kampmann]] og [[Charles Ambt]] udarbejdede for Marselisborg-området. Planen rummede [[boulevard]]er, pladser og beplantninger, træk, der endnu kan ses. Hensigten var også at lokke velstillede mennesker til bydelen, og lejlighedernes standard var over datidens gennemsnit.

Navnet Skansen opstod, fordi komplekset er bygget oven på en gammel militær [[Skanse (forsvarsanlæg)|skanse]] , som den tyske feltherre [[Wallenstein]] lod opføreropføre på den sydlige indfaldsvej under [[Trediveårskrigen]], da han belejrede Aarhus i 1627.<ref>Johan Bender, ''Hurra for Århus: Landsudstillingen 1909 – vejene til og sporene fra'', ISBN 978-87-641-0296-3, side 72</ref> Arealet blev i 1898 købt af godsejeren,godsejer [[H.P. Ingerslev]], på [[Marselisborg (herregård)|Marselisborg]] og samtidigt indlemmet i Aarhus Kommune.