|
== Erhvervskarriere ==
* Leder af [[Wivels Forlag]] (1945-53).
* Litterær Direktør på [[Gyldendal|Gyldendals Forlag]] (1954-63) og igen fra (1971-80).
== Tillidshverv ==
* Formand for ''Sektoruddannelsesrådet for de højere uddannelser'' (1975-)
== Nazisympatier og George-fan ==
Wivels første digtsamlinger er siden fejet ind under gulvtæppet af politiske årsager, idet de viser uhildet begejstring for det nationalsocialistiske Tyskland: ▼Wivels nazisympatier lader sig måske separere fra hans georgesympatier, hvor i Wivels tilfælde de - med rette eller urette - hænger samme som ærtehalm. men selv ærtehalm kan udredes. Eller gives et clean cut. Dette er dog tiodligst sket efter krigen, da Wivel i 1945 (anslået) anskaffer sig Paul Kegans George-antologi i engelsk oversættelse å 243 sider og under stærk medvirken af Ernst Morwitz. Gennem hele livet indgik Stefan George: Gesamtausgabe der Werke i 15 bind (udg. 1924-34) i Wivels bibliotek. Særlig læst (rygforgyldningen slidt af) er "Der tepppisch des lebens".
* ''Digte'' (1940)
* ''Udvalgte digte'' (1942)
▲Wivels første digtsamlinger er siden fejet ind under gulvtæppet af politiske årsager, idet de viser uhildet begejstring for det nationalsocialistiske Tyskland:
* ''Den hvide rose'' (1942), med illustrationer af [[Helge Bertram]] . Består af nye digte, stadigvæk "neoklassisistiske", i bundne former, sonet med rytme og rim.▼* ''Digte'' (1940). Ikke medtaget er digtet Korset (ikke af forveksle med Valdemar Rørdams mindst ligeså berygtede digt af samme navn. Wivels blamable digt var blevet refuseret af flere aviser, men fandt nåde i det nazistiske Fædrelandet. Der eksisterer et eksemplar af et bind af Stefan George (fra Gesamtausgabe der Werke, tryktog forlagt hos Georg Bondi, Berlin 1937). Ole Wivel har på fortitelbladet med sin fyldepen i St-G-Schrift kalligraferet en strofe fra Hugo von Hofmannsthals fremragende digt "Der Tod des Tizian", der i sin helhed første gang i sin helhed blev publiseret i Georges tidsskrift Blätter für die Kunst. Ole Wivels eget frieksemplar (disse digtsamlinger fra krigen udkom for egenregning og i kommision hos Thanning og Appels forlag. At denne og i hvert fald den næstfølgende digtsamling ikke er sat med Stefan Georges karolingisk baserede minuskelskrift, må skyldes, st blysatsen befandt sig i Berlin (og få år under et bombarement gik til grunde, sammenholdt med krigens logistiske vanskeligheder på det civile område. Publikationerne fra krigen er bekostet af Ole Wivel selv (eller rettere af hans velhavende familie), men der har næppe været midler til at få dem trykt hos Georg Bondi i Berlin. Luftbombardementerne af Berlin satte først ind i 1943,foruden anden George-relateret litteratur.
* ''Udvalgte digte, Første og anden samling'' (1943-1944) . Et opkog af de tre forrige digtsamlinger.▼
Den hvide Rose (der ikke refererer til den tyske modstandsgruppe omkring Sophie Scholl) udkom både som en kunstmapppe med illustrationer raderet af Bent Bertram, og med Wivels digte kalligafieret i radering. ''Den hvide rose'' udkom også som ordinært udstyret digtsamling med med Bertrams smukke raderinger gengivet i formindsket udgave som autoklicheer (bogtryk). Bertram blev mange år senere rektor for Akademiets kunstpædagogiske skole. Wivels tilhørende digte omfatter i hovedsagen en sonetkrans, som Wivel gav kritikkenkritiken ret i, var indholdsløs (sætningen "More matter with less form", citeret i erindringsværket "Romance for valdhorn"). Wivel var siden 1939 medlem af den nazisympatiserende forening [[Ringen (germanofil organisation)|Ringen]], navngivet efter [[Wagner]]s operacyklus og Georges digtsamling fra 1913 ,. ''Der Siebente Ring'' (den syvende ring, efter [[Dante]]s syv himle.▼* ''Udvalgte digte'' (1942). består i hovedsagen af digte fra debutdigtsamlingen fra 1940.
''Der Siebente Ring'' (den syvende ring, efter [[Dante]]s syv himle, eller digtsamlingens syv dele).
Wivels Universitetsspeciale fra 1943 er om den tyske digter [[Stefan George]] (1868-1933). Afhandlingen bærer titlen ''"Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv"''. Wivels digte frem til omkring 1948 er blege George[[wikt:pastiche|pasticher]]. I disse år var Wivel i støbeskeen.
▲* ''Den hvide rose'' (1942), med illustrationer af [[Helge Bertram]]. Består af nye digte, stadigvæk "neoklassisistiske", i bundne former, sonet med rytme og rim.
▲Den hvide Rose (der ikke refererer til den tyske modstandsgruppe omkring Sophie Scholl) udkom både som en kunstmapppe med illustrationer raderet af Bent Bertram, og med Wivels digte kalligafieret i radering. ''Den hvide rose'' udkom også som ordinært udstyret digtsamling med med Bertrams smukke raderinger gengivet i formindsket udgave som autoklicheer (bogtryk). Bertram blev mange år senere rektor for Akademiets kunstpædagogiske skole. Wivels tilhørende digte omfatter i hovedsagen en sonetkrans, som Wivel gav kritikken ret i, var indholdsløs (sætningen "More matter with less form", citeret i erindringsværket "Romance for valdhorn"). Wivel var siden 1939 medlem af den nazisympatiserende forening [[Ringen (germanofil organisation)|Ringen]], navngivet efter [[Wagner]]s operacyklus og Georges digtsamling fra 1913, ''Der Siebente Ring'' (den syvende ring, efter [[Dante]]s syv himle.
Med Wivels prisopgave fra universitetet fra 1943 om den tyske digter [[Stefan George]] (1868-1933). Wivel havde fra 1939, måske allerede 1938 anskaffet sig baggrundslitteratur om den selvbestaltede tyske digter, der døde i 1933 i det selvvalgte schweiziske eksil; delvis på flugt for nazismens omklamringer, delvis for at søge sydlige himmelstrøg (han led af en alvorlig nyrelidelse). Wivel kom altså en syv års tid for set til at blive optaget i Georges Jungerkreis (hvis han ikke, hvad man idag må skønne, var blevet vejet og fundet for let). I november 1943 forsvarede Wivel sin afhandling (universitetets prisopgave bærer titlen ''Stefan George og hans Stilling i tysk Aandsliv''. Den støtter sig i hovedsagen til Friedrich Wolters: ''Stefan George und Die Blätter für die Kunst'' med undertitlen "Deutsche Geistesgeschichte seit 1890" (tysk åndshistorie siden 1890). Wivels digte frem til omkring 1948 er blege George[[wikt:pastiche|pasticher]] at regne. I disse år må Wivel siges siges at være i støbeskeen. Senere frigorde hans ig for støbeskeeer og skrev ubundne (eller mindre bundne) digte resten af livet. Wivels eget eksemplaraf Wolters omfattende værk bærer en prangende autograf på forsatsen med årstallet 39 indflettet. bogen er sandsynligvis en gave fra østrigeren Frits Waschnitius (se herunder).
▲* ''Udvalgte digte, Første og anden samling'' (1943-1944). Et opkog af de tre forrige digtsamlinger.
Før og under 2. verdenskrig var Wivel med i den nazistiske gruppe Ringen, der også talte Louisiana-grundlægger [[Knud W. Jensen]] og den østrigske nazist [[Fritz Waschnitius]]. Ifølge nye oplysninger om [[Ole Høst]], søn af maleren [[Oluf Høst]], som også var medlem af Ringen, var det Wivel, der overtalte Ole Høst til at melde sig til Waffen-SS på Østfronten, hvor han døde i 1943. Ved Høst-familiens hus på Bornholm deltog Wivel tillige i fakkeloptog for nazismen. ▼Senere skitede han disse præferencer ud med Karen Blixen, sværmeri for det nordfise (eller rettere sagt norrøne) og ungdomsoprøret, som han oppotunistisk, men sikkert ikke med hjertet bifaldt.
▲Før og under 2. verdenskrig var Wivel med i den nazistiske gruppe Ringen, der også talte Louisiana-grundlægger [[Knud W. Jensen]] og den østrigske nazist [[Fritz Waschnitius]]. Ifølge nye oplysninger om [[Ole Høst]], søn af maleren [[Oluf Høst]], som også var medlem af Ringen, var det Wivel, der overtalte Ole Høst til at melde sig til Waffen-SS på Østfronten, hvor han døde i 1943. Ved Høst-familiens hus på Bornholm deltog Wivel tillige i fakkeloptog for nazismen. <ref> {{Cite news
| author = Peter Nielsen
| title = Ole Wivel frem i lyset, igen
| url = http://www.information.dk/147338
| date = 4. oktober 2007
}}</ref> <ref> {{Cite news
| author = Daniel Øhrstrøm
| title = Ny biografi om Oluf Høst er baseret 1800 hemmelige dagbøger
| url = http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/481534:Kultur--Ny-biografi-om-Oluf-Hoest-er-baseret-1800-hemmelige-dagboeger
| date = 9. oktober 2012
}}</ref>
Flere markante forfattere har taget Ole Wivel i forsvar, bl.a. [[Klaus Rifbjerg]].<ref>{{Cite news
| url = http://www.information.dk/158315
| date = 24. april 2008
}}</ref>
Også Wivels døtre har skriftligt taget deres fader i forsvar.<ref>{{Cite news
| author = Dorrit Wivel & Anne Wivel
| title = Ole Wivel var ikke nazist
| url = http://www.information.dk/148012
| date = 11. oktober 2007
}}</ref>
Endelig har Ole Wivel taget sig selv i forsvar:
| author = [[Ole Wivel]]
| title = En ondskabsfuld klodsmajor
| subtitle = Bemærkninger til Jørgen Hunosøe
| date = 4. april 2000 (Poul Kristensens forlag 2001).
== Priser og legater ==
| 