Vyborg: Forskelle mellem versioner

Ved den russiske erobring skete væsentlige forandringer i byens kommunale og økonomiske liv. Byen mistede blandt andet sin markedsplads ved Lappvesstrand ([[Villmanstrand]]), hvor borgerne tidligere i flere uger havde handlet med Karelens bønder, men den bevarede sin betydning som eksporthavn for trælast og som kulturcentrum, med tysk som borgerskabets sprog<ref name=SNL/>. Efter det såkaldte [[Gamla Finland]]s forening med [[storfurstendømmetstorfyrstendømmet Finland]] i 1811 begyndte en tid med ny udvikling. Vyborg blev residensby i [[Vyborgs län]], og [[Vyborgs hovrätt]] indrettedes 1839. Ved åbningen af Saima kanal i 1856 og anlæggelsen af jernbaner til [[Sankt Petersborg]] i 1870 og [[Joensuu]] i 1894 udvidedes handelsområdet. Under Krimkrigen gjorde englænderne den 1. juli 1855 et landgangsforsøg. Efter, at Vyborg var kommet i russisk varetagelse, forbedredes byens befæstninger, og mod landsiden anlagdes nogle fremskudte forsvarsværker. Det vigtigste af indløbene, Trångsund (nu [[Vysotsk]]), blev forsynet i 1864 med et par batterier, og også sejlleden mellem Niemelasaari og Mustasaari blev afspærret med nogle forsvarsværker på disse øer. Under [[1. verdenskrig]] anlagdes yderligere nogle befæstninger.