Forskel mellem versioner af "Langeland"

142 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
Flytter rundt + småret
(Flytter rundt + småret)
Den for turisterhvervet vigtige færgerute mellem Bagenkop på Sydlangeland og [[Kiel]] i den [[Tyskland|tyske]] delstat [[Slesvig-Holsten]], blev endeligt indstillet den [[4. november]] [[2003]] efter flere redningsforsøg. Færgerutens økonomiske grundlag forsvandt med ophøret af den [[told]]frie handel i [[EU]].
 
== Historie ==
== 1. verdenskrig ==
30 marts 1914, anløb det svenske skib ''SS Fanny'', Langeland, for at blive lastet med en "mistænkelig" last. Denne last viste sig at være en samling våben, bestående af bl.a. 11.000 Mannlicher rifler, produceret hos Styer i Østrig; 9.000 tyske Mausers; 4.600 ialienske Vetterlig-Vitali rifler og ca 5 mio. stk ammunition. Lasten var bestilt af Major Frederick Hugh Crawford til ''[[Ulster Unionist Council|Ulster Unionister]]'' til at udstyre ''[[Ulster Volunteer Force|Ulster befrielseshær]]'' i Irland.
Danske toldere havde mistanke om, at lasten kunne indeholde våben til at bevæbne islandske lokale ledere til kampen for løsrivelse fra Danmark. Men ''SS-Fanny'' flygtede i en storm og sejlede ud af dansk territorialfarvand.
Våbensamlingen blev senere losset i Larne på nord-øskysten af Irland, og er senere bedre kendt som Larne våbensmuglingen.<ref name="bardon">Jonathan Bardon, ''A History of Ulster'', udgivet af ''The Black Staff Press'', ISBN 0-85640-764-X''</ref>
 
== Turisme ==
=== Seværdigheder på Langeland ===
 
Af primære seværdigheder på Langeland er [[Langelandsfortet]], beliggende ved Søndenbro på Sydlangeland. Langelandsfortet var en del af Danmarks forsvar af den vestlige del af Østersøområdet og aktivt med skydeklar kanoner skjult i stillinger under jorden indtil 1989. Af andre seværdigheder er der [[Skovsgård (Humble Sogn)|Skovsgård]], beliggende lidt syd for Lindelse. Dette er en lille fin herregård, der er et besøg værd for hele familien. I kælderen har [[Langelands Museum]] indrettet et museum, der på spændende vis viser, hvordan fortidens tjenestefolk levede og boede på herregården. Endvidere er der på herregården et naturværksted, hvor børn kan lære at karte og spinde uld og grutte korn.
 
På Langeland findes endvidere et hav af kunstnere både inden for smykke-, glas-, keramik- og billedkunst.
 
=== Vilde heste ===
På Sydlangeland blev der indført vilde heste i 2003<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Sydlangeland.htm sydlangeland]</ref>. Det er af racen ''[[Exmoor-pony]]er'', der klarer sig selv i naturen hele året rundt. Hensigten med at bringe dem til Langeland var, at de skulle være en turistattraktion, men også at de ville løse den praktiske opgave at afgræsse store, grønne arealer ved ''[[Klise Nor]]'' og bl.a. fremme fuglelivet.
Resultatet blev en success{{km}} og man har derfor indviet et nyt areal på ca. 100 ha ved ''[[Dovns Klint]]'', hvor endnu et hold heste er sat ud.
 
=== Oehlenschlägers Bøg ===
I Stengade Skov på Østlangeland, står et 200 år gammelt bøgetræ, kaldet ”Oehlenschlägers Bøg” opkaldt efter ''[[Adam Oehlenschläger]]'' som man mener at have skrevet den danske nationalsang ''[[Der er et yndigt land]]'' på dette sted.
Her indgår bl.a. linjerne:
{{citat|Det står med brede bøge<br />
Nær salten Østerstrand}}
 
== Slotte og herregårde ==
=== Steensgård ===
''Snøde sogn, Langelands Nørre herred''.[[Stensgård]] Dener en lille adelsgård Krogagergaard, der bliver nævnt første gang nævnt i år 1442, hvor en Peder Jacobsen af slægten Steensen i Krogager. Den bliver i tidens løb til den anselige hovedgård Steensgaard. I forbindelse med ejerskab af Krogager nævnes også en Hans Jensen af den langelandske slægt Mylting, som udover relation til ejerskabet af Krogager også har relation til herregården Egeløkke.
Omkring år 1500 nævnes Krogagergaard som ''krongods''. I år 1585 afsluttes opførelsen af en større bygning 600 meter fra den oprindelige Krogagergaard. Bygningen er i et plan med et otte-kantet trappetårn midt på facaden og er omgivet af voldgrave. I 1836-37 forhøjes tårnet på hovedbygningen med et stokværk og to tilbygninger nedrives ved G. Fr. Hetsch. Derudover Opfyldes gravene og sidelængerne nedrives. I 1950 gennemgård Steensgaard en omfattende renovering.<ref name="Blomberg">Lektor, cand. mag. ''Aage Fasmer Blomberg'', ''Danske Slotte og Herregårde, Bind 8'', udgivet af ''Hassings forlag''</ref>
 
=== Nedergaard ===
''Bøstrup sogn, Langeland Nørre herred''. [[Nedergaard]] nævnes allerede i år 1409, under ejerskab af Bo Jepsen af den gamle lavadelige slægt Algudsen. I ca 1720 opføres en enetages hovedbygning i egebindingsværk. 1867 opføres en Toetagers hovedbygning af J. Tholle. I 1937 istandsættes hovedbygning og avlsgården moderniseres.<ref name="Blomberg">Lektor, cand. mag. ''Aager Fasmer Blombert'', ''Danske Slotte og Herregårde, Bind 8'', udgivet af ''Hassings forlag''</ref><br />
 
=== Egeløkke ===
''Bøstrup sogn, Langelans Nørre herred''. Den[[Egeløkke (Bøstrup Sogn)|Egeløkke]] er en lille adelsgård, der kan spores tilbage til slutningen af middelalderen. I 1420erne ejedes den af Jens Andersen af den langelandske slægt Mylting. Den sidste kendte Mylting der ejer gården, Jørgen Mylting dør i Svendborg ca. 1585. Næste slægt der med sikkerhed kan knyttes til Egeløkke, er den jyske slægt Hardebo eller Hardbou, som første gang nævnes i 1630. I 1687 sælges Egeløkke til Henrik Steensen fra Steensgaard, hvor Egeløkke har fælles ejer med Steensgaard indtil 1827. I marts 1805 ansættes den unge kandidat ''[[N.F.S. Grundtvig]]'' som privat huslærer og hans ophold strækker sig over 3 år. I år 1800 opføres hovedbygningen i ét stokværk af bindingsværk. 1845-1846 fornyes hovedbygningen i ét Stokværk. 1890 forhøjes Hovedbygningen med et stokværk, og avlsbygningerne flyttes. I 1943 gennemgår hovedbygningen en restaurering og avlsgården moderniseres.<ref name="Blomberg"/><br />
 
=== Tranekær Slot ===
''Tranekær sogn, Langelands Nørre herred''. [[Tranekær Slot]] ligger på en af de klassiske langelandske naturskabte banker eller hattebakker. Dele af den nordlige fløj kan spores tilbage til 1200-tallet i form af en befæstet borg. Borgen er under ejerskab af den fungerende danske Konge, indtil Valdemar Sejr, i forbindelse med udstykning af Danmark til sine sønner, tildeler Valdemar Sejr Langeland og dermed Tranekær til sin søn Abel. Tranekær Slot og by erobres i 1358 af Valdemar Atterdag. I 1722 indtræder den første Ahlefelt, Frederik Ahlefelt, som ejer af Tranekær Slot, og det har været knyttet til familien siden. i 1400-1500 tallet udbygges borggården til et firfløjet anlæg med højt tårn.. 1649 er tårnet nedrevet og hovedbygningen istandsat. ca 1725 er Syd-og østfløjen nedrevet samt nord- og vestfløjen restaureret. Ca 1800 er Teaterfløjen opført. 1859 er en grundig restaurering gennemført, vestfløjen forlænget og det nuværende tårn opført. 1949 har hovedbygningen gennemgået en grundig restaurering.<ref name="Ahlefeldt">Kammerherre, hofjægermester, lensgreve ''F. Ahlefeldt-Laurvig'', ''Danske Slotte og Herregårde, Bind 8'', udgivet af ''Hassings forlag''</ref><br />
 
=== Faarevejle ===
''Skrøbelev sogn, Langelands Nørre herred''.<ref name="Blomberg"/><br />
 
=== Skovsbo ===
''Fuglebølle sogn, Langelands Sønder herred''.<ref name="Hatt">Landsarkivar, cand. mag. ''Harald Hatt'', ''Danske Slotte og Herregårde, Bind 8'', udgivet af ''Hassings forlag''</ref><br />
 
=== Skovsgaard ===
''Humble sogn, Langelands Sønder herred''.<ref name="Hatt"/><br />
 
=== Hjortholm ===
''Fodslette sogn, Langelands Sønder herred''.<ref name="Blomberg"/><br />
 
=== Broløkke ===
''Magleby sogn, Langelands Sønder herred''.<ref name="Blomberg"/>
[[Fil:Hagbølle.jpg|thumb|200px|right|Stendysse på rundhøj ved Havbølle (Hagbølle)]]
Klassisk for stednavne på Langeland, har mange stednavne endelsen ''bølle'', som kommer af ordet Bol – lille sted. På Langeland findes femten bøller:
[[Emmerbølle]], [[Ennebølle]], [[Fuglsbølle]], [[Havbølle]], [[Illebølle]], [[Kassebølle]], [[Klausebølle]], [[Korsebølle]], [[Lejbølle]], [[Næstebølle]], [[Simmerbølle]], [[Skattebølle]], [[Svalebølle]], [[Tressebølle]] samt [[Tullebølle]].
 
Lejbølle, Næstebølle, Simmerbølle, Skattebølle, Svalebølle, Tressebølle samt [[Tullebølle]].
</BR>
== Langelands Møller ==
Langeland har gennem tiderne haft 31 kendte vindmøller, opført med henblik på forarbejdning af korn.<ref name="Moellebog">Ole Mortensøn og Hans Larsen, ''Møller og Møllefolk – på Langeland'', udgivet af ''Langelands Museum'', ISBN 87-980444-4-3</ref>
 
=== Langelands Nørre Herred ===
Hou Mølle, Stensgård Mølle, Snøde Mølle, Emmerbølle Mølle, Svalebølle Mølle, Helletofte Mølle, Lejebølle Mølle, Tranekær Slotsmølle, Bagenbjerg Mølle, Bjerreby Mølle, Simmerbølle Mølle, Bymøllen Rudkøbing, Østre Hine Mølle, Vestre Hine Mølle, Hørmøllen, Henninge Mølle, Henninge Østre Mølle.
 
=== Langelands Sønder Herred ===
Møllegård Mølle, Nørre Longelse Mølle, Søndre Longelse Mølle, Illebølle Mølle, Lindelse Mølle, Havbølle Mølle, Skovsgård Mølle, Hesselbjerg Mølle, Hjortholm Mølle, Tryggelev Mølle, Kinderballe Mølle, Nordenbro Mølle, Sønderbro Mølle, Bagenkop Mølle
</BR>
 
== Langelands Kirkesogne ==
=== Langelands Nørre Herred ===
Bøstrup Sogn, Hov Sogn, Rudkøbing Sogn, Simmerbølle Sogn, Skrøbelev Sogn, Snøde Sogn, Stoense Sogn, Tranekær Sogn, Tullebølle Sogn.
 
=== Langelands Sønder Herred ===
Fodslette Sogn, Fuglsbølle Sogn, Humble Sogn, Lindelse Sogn, Longelse Sogn, Magleby Sogn, Tryggelev Sogn
 
</BR>
== Hattebakker ==
Langeland er dannet af Storebæltsgletscheren under sidste [[istid]]. En del af gletsjerens israndslinier forløber på langs gennem Langeland. Herfra kan de følges videre mod nord og nordøst over Sprogø til det Sydsjællandske bakkeland. På Langeland er der i isens randzone afsat lange, parallelle rækker af 10-20 meter høje bakker. Disse hatformede bakker ''[[Hattebakke]]r'', der er omkring 700 af, findes spredt over hele øen, men oprindelsen er videnskabeligt ikke bevist<ref>[http://www.jggj.dk/Hattebakker.htm De hatformige bakkers underlag]</ref>. På Langeland findes fjorten navngivne hattebakker:<br />
 
På Langeland findes fjorten navngivne hattebakker:
''Bruns Banke, Dolebjerg, Lemsbjerg, Egebjerg, Skovgårds møllebakke, Kaagaard, Tvebjerg, Præstebjerg, Oldenbjerg, Smedebakker, Storkebjerg, Andemose Bakke'' samt ''Hønsebjerg''.<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Naturoplevelser/Beskrivelser/Fyn/Langeland/ Langeland – Naturstyrelsen] hattebakker</ref>
 
== Kollektiv transport ==
I dag ''[[2011]]'' findes der tre buslinjer drevet af det det fælleskommunalt ejede ''FynBus'' som driver buslinjer mellem Rudkøbing, Lohals, Spodsbjerg og Bagenkop.<br />
Langelandsbanen blev åbnet 4. oktober 1911 og nedlagt 29. september 1962.<ref name="Privatbaner">Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. Munk Plum, ''Privatbanerne igennem 150 år'', udgivet af ''bane bøger'', ISBN 87-88632-66-0</ref>
{{uddybende|Langelandsbanen}}
Langelandsbanen blev åbnet 4. oktober 1911 og nedlagt 29. september 1962.<ref name="Privatbaner">Lars Viinholt-Nielsen, John Poulsen og Ole-Chr. Munk Plum, ''Privatbanerne igennem 150 år'', udgivet af ''bane bøger'', ISBN 87-88632-66-0</ref>
 
I dag ''[[2011]]''Der findes der tre buslinjer på øen, som er drevet af det det fælleskommunalt ejede ''FynBus'' som driver buslinjer mellem Rudkøbing, Lohals, Spodsbjerg og Bagenkop.<br />
== Vilde heste ==
På Sydlangeland blev der indført vilde heste i 2003<ref>[http://www.naturstyrelsen.dk/Udgivelser/Vandretursfoldere/atilaa/Sydlangeland.htm sydlangeland]</ref>. Det er af racen ''[[Exmoor-pony]]er'', der klarer sig selv i naturen hele året rundt. Hensigten med at bringe dem til Langeland var, at de skulle være en turistattraktion, men også at de ville løse den praktiske opgave at afgræsse store, grønne arealer ved ''[[Klise Nor]]'' og bl.a. fremme fuglelivet.
Resultatet blev en success og man har derfor indviet et nyt areal på ca. 100 ha ved ''[[Dovns Klint]]'', hvor endnu et hold heste er sat ud.
 
== Oehlenschlägers Bøg ==
I Stengade Skov på Østlangeland, står et 200 år gammelt bøgetræ, kaldet ”Oehlenschlägers Bøg” opkaldt efter ''[[Adam Oehlenschläger]]'' som man mener at have skrevet den danske nationalsang ''[[Der er et yndigt land]]'' på dette sted.
Her indgår bl.a. linjerne:
{{citat|Det står med brede bøge<br />
Nær salten Østerstrand}}
 
== Stubbehaver ==
På Langeland fandtes der tidligere en målrettet form for skovbrug, kaldet Stubbehaver. Det primære formål var at drive en form for skovbrug bestående af piletræer, der i en cyklus blev beskåret, hvor grenene blev brugt til vedligeholdelse af hegn i markskæl. Her kan blandt andet nævnes Snøde Hesselbjerg Stubbehave – kaldet "''Stubbi''". Denne stubbehave findes stadig og bærer i sin vækst præg af denne specielle form for skovbrug.
 
== Historisk våbensmugling ==
30 marts 1914, anløb det svenske skib ''SS Fanny'', Langeland, for at blive lastet med en "mistænkelig" last. Denne last viste sig at være en samling våben, bestående af bl.a. 11.000 Mannlicher rifler, produceret hos Styer i Østrig; 9.000 tyske Mausers; 4.600 ialienske Vetterlig-Vitali rifler og ca 5 mio. stk ammunition. Lasten var bestilt af Major Frederick Hugh Crawford til ''[[Ulster Unionist Council|Ulster Unionister]]'' til at udstyre ''[[Ulster Volunteer Force|Ulster befrielseshær]]'' i Irland.
Danske toldere havde mistanke om, at lasten kunne indeholde våben til at bevæbne islandske lokale ledere til kampen for løsrivelse fra Danmark. Men ''SS-Fanny'' flygtede i en storm og sejlede ud af dansk territorialfarvand.
Våbensamlingen blev senere losset i Larne på nord-øskysten af Irland, og er senere bedre kendt som Larne våbensmuglingen.<ref name="bardon">Jonathan Bardon, ''A History of Ulster'', udgivet af ''The Black Staff Press'', ISBN 0-85640-764-X''</ref>
 
== Se også ==
87.143

redigeringer