Nis Petersen: Forskelle mellem versioner

'''Nis Petersen''' ([[22. januar]] [[1897]] i [[Vamdrup]] – [[9. marts]] [[1943]]) var en af sin tids mest populære [[Danmark|danske]] [[digter]]e og [[forfatter]]e. Han var fætter til [[Kaj Munk]].<ref>[http://www.litteraturpriser.dk/aut/PN.htm Litteraturpriser.dk], tilgået 30. april 2010</ref>

Han debuterede i [[1926]] med [[digtsamling]]en ''[[Nattens pibere]]''. Hans største [[roman]]er er ''[[Sandalmagernes gade]]'', som foregår i dendet [[Etnicitet|multietniske]] [[smeltedigel]]antikkens i [[antikkensRom|antikke Rom]], og ''[[Spildt mælk]]'', som foregår i det [[Den irske borgerkrig|borgerkrigshærgede]] [[Irland]]. De blev oversat til [[Engelsk (sprog)|engelsk]] og hurtigt solgt i flere oplag.

== BiografiLiv og karriere ==

Han fik i 1914 en [[realeksamen]] med høje karakterer, og samme år fik han plads som elev på Løveapoteket i [[Nakskov]]. Få måneder før han skulle til den afsluttende eksamen i København, afbrød han uddannelsen, sandsynligvis på grund af et begyndende [[Alkoholisme|alkoholmisbrug]].

Han blev 1919 ansat på ''[[Holbæk Amts Avis]]'' som [[journalist]], men fyret i 1920 på grund af en længere druktur, og han fik i stedet arbejde som journalist ved et [[fagblad]].<ref>Kjeld Elfelt, ''Nis Petersen som Journalist'', Erik Paludan, [1954].</ref> Han blev fyret 1922 og arbejdede derpå som løsarbejder, men han var ikke fysisk stærk nok til at klare det hårde arbejde. Han begyndte at vagabondere[[vagabond]]ere og kom 1922 på [[Mændenes Hjem (København)|Mændenes Hjem]] i København.

Den hårde tilværelse tærede på hans helbred, og i 1926 opgav han livet som [[vagabond]], og fik et værelse hos søsteren Emma Pilegaard i [[Viborg]], hvor han også fik fast arbejde på en skofabrik. Med hjælp fra søsteren og broderen Carl kom han til hægterne igen. Hans vagabondtilværelse gav ham inspiration til "Vagabonden med det milde åsyn" og "Natsamaritanen".

Hans første [[digtsamling]] ''Nattens Pibere'' udkom i 1926, og i de følgende år skrev Nis Petersen sin roman ''Sandalmagernes gade'', der foregår i det gamle [[Rom]]. Efter at han havde fuldført [[manuskript]]et til ''Sandalmagernes gade'', havde han ikke tålmodighed til at vente på, at den blev antaget af et forlag, og tog i sommeren 1931 ophold i [[Tvøroyri]] på [[Færøerne]]. Efter romanens udgivelse i december samme år og enestående succes tog han som nybagt berømthed i januar 1932 tilbage til København.

1934 skrev han romanen ''Spildt mælk'' fra [[den irske borgerkrig]] i [[1922]]. Den foregår overvejende i et let genkendeligt [[Waterford]] i det sydøstlige [[Irland]], hvor Nis Petersen boede 1932-1933 sammen med sin kone, skuespillerinden [[Ellen Malberg]]. Ægteskabet var relativt lykkeligt, men varede kun fra 1931 til 1936.

1936 kom han til afvænning for sit alkoholmisbrug i [[Hultafors]] i [[Sverige]] og begyndte et mindre selvdestruktivt liv. Her skrev han novellen "Miraklet i Kósá" og digtet "Færinger-frænder", som begge er inspireret af opholdet i Tvøroyri.

På husmuren ved hans barndomshjem i Nygade 14, [[Herning]] er der opsat en [[mindetavle]] for Nis Petersen med påskriften "Rigere barndom end min har ingen haft. Nis Petersen". På husmuren i Store Sct. Mikkelsgade nr. 10 i Viborg er der også opsat en mindetavle for Nis Petersen, som boede her fra 1926 til 1929, hvor han begyndte at skrive romanen ''Sandalmagernes gade''.