Hermes: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 72 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q41484
Om "hermerne".
Linje 1:
[[Fil:Hermes Alcamene Chiaramonti Inv1211.jpg|thumb|180px|Hermes.]]
[[Fil:Caduceus large.jpg|thumb|180px|right|Hermes' vingede stav]]
'''Hermes''' er [[handel]]ens/købmændenes – og tyvenes – [[gud]] i [[græsk mytologi]]. Hermes' [[symbol]] er enten bevingede sko eller en vinget stav, ofte omslynget af slanger[[slange]]r. Derudover ses han ofte med en [[heroldstavherold]]stav.
 
==Hermes' familie==
Hermes varer søn af [[Zeus]] og nymfen[[nymfe]]n [[Maia]]. Han kom til verden i en hule i [[Arkadien]], hvor hans moder boede. Her opfandt han [[lyre]]n ved at spænde fåretarme over et skildpaddeskjold[[skildpadde]]skjold. Hermes varer tyvenes gud, han prøvede bl.a. at stjæle Apollons [[Apollonkvæg]]s kvæg. Men [[Helios]] ([[Solen]]), der ser alt, fortællerfortalte det til Zeus, der fårgreb rettet op på tingeneind. Apollon laverindgik dog en byttehandel med Hermes, der givergav Hermes kvæget, hvisi bytte mod, at Apollon fårfik hans lyre. Derfor er Apollon musikkens[[musik]]kens gud. Omvendt er Hermes også hyrdernes og hjordens gud, samt beskytter for rejsende og handlende.
 
HanHermes varer far til [[Pan]] og [[Hermaphroditos]].
 
Hermes varHan hersker over planeten[[planet]]en merkur[[Merkur og den kaldes derfor(planet)|Merkur]], også kaldet "det syv-foldige-syvfoldige lys", fordi merkurden modtager 7syv gange så meget lys, som denssin nærmeste nabo, [[Venus (planet)|Venus]].
 
==Hermes-statuerne==
[[Statue]]r af Hermes, såkaldte "hermer", bestod af en [[pilar]] med et mandshoved som repræsenterede guden, og en [[fallos]] foran på pilaren. "Hermerne" blev benyttet som mærkestene for [[grænse]]r og vejlængder, og var det mest udbredte religiøse symbol i [[Athen]]. De skulle også bringe held og mandlig frugtbarhed, og med dette formål blev de rejst udenfor folks privathuse. En af de største religiøse [[krise]]r i Athens historie udløstes i løbet af morgentimerne en dag i 415 f.Kr, hvor atherne fandt næsten alle byens Hermes-statuer ødelagte. Der blev straks igangsat en omfattende undersøgelse for at finde misdæderne. [[Dusør]] og retslig immunitet blev udlovet til enhver, som kunne fortælle om ringeagt for [[religion]]en, uanset i hvilken form. Især havde man de [[aristokrati]]ske herreklubber mistænkt for at gør nar af [[folketro]]en.
<ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 101), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5</ref> Omkring 500 år senere foreslog [[Plutark]], at ødelæggelsen af "hermerne" kunne være organiseret af nogen, der ønskede at forhindre den athenske ekspedition til [[Sicilien]], fx [[bystat]]en [[Korinth]], der havde interesse af at beskytte sin [[koloni]] [[Syrakus]] på øen. Modstandere af [[Alkibiades]] og hans koloniseringsprojekt kan også have stået bagved ødelæggelserne. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 102)</ref>
 
Hermes var hersker over planeten merkur og den kaldes derfor også "det syv-foldige-lys" fordi merkur modtager 7 gange så meget lys, som dens nærmeste nabo, Venus.
== Se også ==
* [[Hermes Trismegistos]]