Tyrol: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m →‎1900-tallet: rettet intern henvisning
m bot: fix links
Linje 29:
 
=== Tidlig middelalder ===
For de [[Det hellige Tysk-romerske rige af den tyske nation|tysk-romerske]] kejsere var det vigtigt at kunne kontrollere Brennerpasset, efter som kejseren måtte passere Alperne på vej til og fra kroningen i [[Rom]]. Derfor sørgede kejseren for, at bispedømmerne Trento ([[1004]]) og Brixen ([[1027]]) blev [[rigsumiddelbar]]e [[fyrstbispedømme]]r, fik kontrollen over store dele af Tirol og blev lagt til Det [[tysk-romerske rige]] (som en formel del af [[hertugdømme]]t [[Bayern]]).
 
Tirol har sit navn efter slottet [[Tirol (kommune)|Tirol]] ved [[Meran]], som var sæde for de første [[greve]]r af Tirol. Grevskabets oprindelige udstrækning var kun området som den dag i dag hedder [[Burggrafenamt]], men det blev i løbet af [[1200-tallet]] udvidet med store dele af dagens Nord- og Syd-Tirol samt [[Montafon]] (dagens [[Vorarlberg]]) og [[Nedre Engadin]] (som i dag er [[sweitz]]isk). Tirol kontrollerede dermed [[Fuornpasset|Ofen]]-, Reschen- og Brennerpasset og var blevet en vigtig [[passtat]]. Greverne af Tirol var først [[foged]]er for biskopperne i Trento og Brixen, men udvidede deres territorium på bekostning af, og gjorde sig efter hånden uafhængige af, både disse og af hertugen af Bayern.
Linje 58:
Efter, at [[England]] og [[Frankrig]] havde lovet [[Italien]] både Trentino og Sydtyrol, opsagde Italien [[1915]] [[Tripelalliancen]] med [[Østrig-Ungarn]] og [[Tyskland]] og erklærede samtidig Østrig-Ungarn krig. Denne "alpekrig", [[den italienske fronten under 1. verdenskrig]], varede fra 1915 til [[1917]]. Forsvaret var i begyndelsen overladt til Tyrols hjemmefront (''Landesschützen''/''Kaiserschützen'') fordi de østrigske tropper var bundne ved [[Østfronten (1. verdenskrig)|østfronten]]. Alligevel formåede Tyrol at forsvare sine grænser. Ved [[St.-Germain-traktaten]] blev [[Østrig]] imidlertid forpligtet til at afstå Sydtyrol og Trentino til [[Italien]] fra [[1920]].
 
Efter [[fascisme|fascisternes]] magtovertagelse i Italien [[1922]] begyndte en systematisk diskriminering og [[italienisering]] af Sydtyrols ikke-italiensk talende befolkning: Tysk og ladinsk blev forbudt i skolen, personnavne blev oversat til italiensk, der blev opfundet italienske oversættelser af alle stednavne, og italienere blev flyttede til de større byer. Navnet ''Tyrol'' og ''Sydtyrol'' blev forbudt og erstattet med ''Alto Adige'' («øvre Adige»). Oveni blev "del og hersk"-politikken sat i system: 15 tysktalende kommuner blev (frem til 1972) slåede sammen med Trentino til provinsen Trento ([[Aldein]], [[Altrei]], [[Auer]], [[Branzoll]], [[Kurtatsch]], [[Laurein]], [[Margreid]], [[Montan (Italien)|Montan]], [[Neumarkt (Syd-Tirol)|Neumarkt]], [[Proveis]], [[Salurn]], [[St. Felix]], [[Tramin]], [[Truden]] og [[Unsere Liebe Frau im Walde]]). Det ladinsktalende område, som havde udgjort en del af bispedømmet Brixen, blev sågar delt i tre: Mens [[Gherdëina]] og [[Val Badia]] forblev hos provinsen Bolzano, blev [[Fascia]] lagt til provinsen Trento og [[Ampezzo]] og [[Fodom]] til provinsen Belluno. Før italieniseringspolitikken, som varede helt frem til [[1960-'erne]], var 93 % af Sydtyrols befolkning tysktalende og 3 % italiensksproget. I dag snakker 69 % tysk og 26 % italiensk. De resterende 4 % var/er ladinsktalende.
 
Den østrigske del af Tirol blev efter Øsrigs ''[[Anschluss]]'' til [[Tyskland]] i [[1938]] delt i to: Nordtyrol og [[Vorarlberg]] blev slået sammen til en ''[[Gau (Tyskland)|Reichsgau]]'' (distrikt), mens Østtyrol blev slått til Gau [[Kärnten]]. Sydtyrolerne fik heller ikke hjælp af de tyske nazister, som tvært imod støttede det italienske krav om, at de tysktalende måtte forlade Sydtyrol, og blev tilbudt landsbyer i de nyerobrede områder øst i [[Tysklands historie (1933–1945)|Det stortyske rige]]. Efter [[Benito Mussolini|Mussolini]]s fald blev udflytningsaktionen imidlertid lagt på is, og tyskerne oprettede mellem [[1943]] og [[1945]] den såkaldte ''Operationszone Alpenvorland'' i Nord-Italia. Denne bestod af Sydtyrol, Trentino og provinsen Belluno, og blev forvaltet af Tyrol-Vorarlbergs ''Gauleiter''.
 
Efter krigen blev Nord- og Østtyrol genforenet til delstaten [[Tyrol (Østrig)|Tyrol]]. De tysk-talendes situation i Sydtyrol blev genstand for forhandlinger mellem [[Østrig]] og [[Italien]], og for drøftelser i [[FN]]. Italien prøvede at stække de sydtyrolske autonomibestræbelser ved at slå sammen Sydtyrol og Trentino til den italiensk-dominerede region Trentino-Alto Adige og ved fortsat at give statsstøtte til syditalienere, som var villige til at flytte til Sydtyrol. Denne politik blev i [[1950-'erne|1950]]- og [[1960-'erne]] mødt med til dels væbnede modstandsaktioner fra enkelte sydtyrolske organisationer. De internationale forhandlinger blev ikke påvirket af disse i særlig grad og resulterede i [[1972]] i en aftale om autonomistatus for Sydtyrol. Først i [[1992]] havde imidlertid Italien indfriet alle FNs krav således, at Østrig kunne bilægge striden om Sydtyrol-spørgsmålet.
 
Senere har Tyrol fået en ny svag fælles organisationsform som [[Europaregion]] (''Euregio Tirol-Südtirol-Trentino'')