Tungetale: Forskelle mellem versioner

Glossolali ses ofte i forbindelse med besættelse eller profetisk henrykkelse, hvor guddommen taler gennem en af sine tilhængere, ofte med det formål at give varsler eller advarsler, således f.eks.såsom præstinden [[Pythia]], der fungerede ved [[Apollon]]s [[Orakelorakel i Delfi]] i det gamle [[Grækenland]]; tilsvarende ses i dag fx i en [[hindu]]istisk [[kontekst]], hvor højdepunktet for en religiøs [[festival]] kan være, at en guddom tager bolig i den pågældende [[præst]] eller [[præstinde]], og for en stund taler gennem denne.

I kristendommen kendes tungetale særligt fra [[Pinsekirken]], men også fra [[Apostolsk Kirke]] og andre "[[karisma|karismatiske]]tiske" kristne kredse (også indenfor folkekirken), der opfatter tungetale som en naturlig følge af den "dåb ved [[Helligånden]]", som enhver troende bør efterstræbe. Denne forestilling baseres på [[Paulus' Første Brev til Korintherne|1. Korintherbrev]] kap. 12-14, hvor [[Paulus]] nævner evnen til at tale i tunger som en nådegave, der på grund af Helligåndens udgydelse er udbredt i menigheden. Tungetalen siges her at være uforståelig for andre end [[Gud]], hvorfor den kun tjener til opbyggelse for den, der taler i tunger, hvorfor Paulus kritiserer dens brug i forsamlingssammenhæng, hvis ikke der samtidig er en person, der har nådegaven til at tolke tungetale, så den kan komme de forsamlede til gavn.

Ifølge en anden gængs opfattelse er tungetale ikke blot uforståelig tale, men kan også give sig udtryk deri, at den tungetalende faktisk ved Helligåndens mellemkomst taler et fremmed [[sprog]], som han ikke ellers kan tale. En sådan opfattelse finder sit grundlag i beretningen om "[[pinseunderet]]" i [[Apostlenes Gerninger]] kap. 2:2-4, hvor [[Jesus af Nazareth|Jesu]] [[disciple]] er forsamlede efter hans død: og"''Pludselig pludseliglød opleverder "tungeren vældig susen over dem, som lyden af ild"en flyvestormvind, nedog fraden himlenfyldte hele huset, hvor de var samlede. Samtidig så de over sig noget, der lignede ildtunger, og sættesom satte sig på hver enkelt af dem. De blev alle fyldt med Helligånden, hvorefterog de bliverbegyndte iat standtale tilpå atfremmede forkyndesprog, detalt kristneefter evangeliumsom påHelligånden degav omkringståendedem folksat egnetale.''" tungemål<ref>http://www.udfordringen.dk/bibel/kapitel.php?ID=44&nr=2</ref>