Avicenna: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Steenth (diskussion | bidrag) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 15:
* Henry Corbin, "The Voyage and the messenger: Iran and Philosophy", North Atlantic Books, 1998. pg 74:"Whereas the name of Avicenna (Ibn sinda, died 1037) is generally listed as chronologically first among noteworthy Iranian philosophers, recent evidence has revealed previous existence of Ismaili philosophical systems with a structure no less complete than of Avicenna". [http://books.google.com/books?id=A8PzaQZwzZQC&pg=PA74&dq=is+generally+listed+as+chronologically+first+among+noteworthy+Iranian+philosophers&hl=en&ei=lIT3TeS6L6bt0gGJm92iCw&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=1&ved=0CCoQ6AEwAA#v=onepage&q=is%20generally%20listed%20as%20chronologically%20first%20among%20noteworthy%20Iranian%20philosophers&f=false The Voyage and the Messenger: Iran and Philosophy - Henry Corbin - Google Books]</ref><ref>[http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Middelalderens_filosofi/Filosoffer_-_middelalder_-_ikke_europ%C3%A6iske/Avicenna Avicenna | Gyldendal - Den Store Danske<!-- Bot genereret titel -->]</ref> [[læge]], [[filosofi|filosof]] og [[politik]]er, som havde betydelig indflydelse i datidens Iranske verden. "Avicenna" er en latinisering af [[Por sina]] '''ibn Sina''' og er længe blevet brugt i vestlig omtale af ham. Hans fulde navn var '''Abu Ali al-Husain ibn Abdallah ibn Sina'''.
Ibn Sina blev født i [[Kharmaithen]] (i det nuværende [[Usbekistan]]), som hørte ind under [[Persien]], og han døde i [[Hamadan]], ligeledes under [[Persien]] (i dag: [[Iran]]). Mange forfattere mener, at han i virkeligheden var tadsjiker fra [[Balkh]]). Han var af fornem æt og blev allerede i en ung alder bekendt som læge og kom i gunst hos en af de samanidiske fyrster i [[Buchara]]. Senere blev han vezir hos en fyrste i [[Hamadan]], blev afsat på grund af et oprør og derfor fængslet af efterfølgeren. Det lykkedes ham at flygte, og han blev livlæge i [[Ispahan]]. Under hele sit bevægede liv arbejdede han rastløst og hengav sig samtidig til alle livsnydelser, og for dette dobbelte kraftforbrug bukkede hans legeme til sidst under.
Mellem 1200 og 1550 fik hans skriftlige arbejder også stor betydning i den kristne verden. Han skrev mere end 400 bøger f.eks. ''[[Helbredelsens bog]]'' og ''el-qanun fi’ttibb'' ''[[Medicinsk regelsæt]]'', også kendt som ''Qanun''. Denne medicinske encyklopædi blev oversat til latin under navnet ''Canon medicinae'' og blev brugt som lærebog i Vesteuropa op til det 17. århundrede. Ibn Sina kan sammenlignes med en lægelige kapacitet som [[Abu Bakr Mohammad Ibn Zakariya al-Razi]]. Alligevel huskes han sjældent i Vesten og hans grundlæggende bidrag til medicin og den europæiske renæssance bliver overset.
I sine filosofiske skrifter er Ibn Sina tydeligt påvirket af [[Platon]] og [[Aristoteles]], som han fortolker med [[al-Farabi]] som mellemled. Han søgte at forene og bringe overensstemmelse mellem Aristoteles lære og muhammedanske rettroenheds sætninger, dog uden at dette altid lykkedes. Han betragtes som én af de fire store, [[mutazilitisk]]e lærde, hvor de andre tre er [[al-Kindi]] (800-873), al-Farabi (870-950) og Ibn Rushd (se [[Averröes]] 1126-1198). Disse er dog ikke hans samtidige.
== Literatur ==
Linje 28:
{{Commonskat|Avicenna}}
* [http://www.ontology.co/avicenna.htm Avicenna on the subject and the object of metaphysics]
* [http://ia600606.us.archive.org/4/items/uberavicennasopu00wint/uberavicennasopu00wint.pdf Martin Winter: ''Uber Avicennas opus egregium De anima : (Liber sextus naturalium)''; München 1903]
{{Middelalderens filosoffer}}
| |||