Versionen fra 26. apr. 2013, 07:41 redigér Rmir2 (diskussion \| bidrag) 95.108 edits m indsat ekstern henvisning ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 25. jul. 2013, 04:42 redigér fjern redigering 77.215.143.98 (diskussion) oversat Gå til næste forskel →
Linje 29: == Navnet == Byens navn er sandsynligvis afledt af den ~~forhenværende~~ danske borg Ykærnæburgh (''Egernborg''). Endelsen ''førde'' (på tysk ''förde'') er afledt af det plattyske ord ''vurt'' ([[vadested]]), som henviser til vadestedet gennem Vindeby Nors udløb i Egernforde Fjord. Den er formentlig ikke en tysk gengivelse af [[fjord]]. Den nærliggende landsby [[Borreby (Egernførde)\|Borreby]], der nu er indlemmet i Egernførde, fortæller endnu om den tidligere Egernborg. == Historie == Linje 37: Da [[Christian 3.]] i [[1544]] delte [[hertugdømmerne]] i en kongelig og hertugelig del, kom byen under [[Slesvig-Holsten-Gottorp\|Gottorperne]]. Først i 1721 efter den [[Den Store Nordiske Krig\|Store Nordiske Krig]] forenedes de gottorpske dele af [[Sønderjylland]] igen med de kongelige dele. Under de store krige i 1400- og 1500-tallet og især under [[Trediveårskrigen]] udsattes byen for store ødelæggelser, og byen blev plyndret af kejserlige tropper. I 1600-tallet fulgte [[pest]]en, og størstedelen af byens indbyggere døde. På samme tid levede byens berømte [[billedskærer]]e, Hans Gudewerdt den Ældre (1570-1640) og [[Hans Gudewerdt den Yngre]] (1600-1671). Efter de mange krige udviklede byen sig igen til en større [[havneby]] med handel og søfart. Men i antal skibe kunne byen ikke konkurrere med søfartsbyer som [[Flensborg]] og [[Aabenraa]]. Ved siden af handel dreves fiskeri og landbrug. I 1700-tallet drev købmanden [[Christian Otte]] en omfattende rederivirksomhed. Hans sønner kom til stor velstand og etablerede en række virksomheder i Egernførde. De drev blandt andet en stor fajancefabrik (''Egernførde Fajance''), et spinderi og et farveri. Meget kendt var ~~dengang~~ byens mørke [[øl]], ''Kakabelle øl'', som blev drukket ved det kongelige hof i [[København]] og på [[Gottorp Slot]] i Slesvig. [[Napoleonskrigene]] og det engelske bombardement af [[København]] i [[1807]] stoppede byens videre udvikling. I vinteren [[1813]]/[[1814]] rykkede allierede og svenske tropper ind i byen og plyndrede (''kosakvinteren''). Linje 45: Under [[Treårskrigen]] den [[5. april]] [[1849]] var fjorden foran byen skueplads for et alvorligt tilbageslag for den danske flåde den [[5. april]] [[1849]]. Linjeskibet ''Christian VIII'' og fregatten ''Gefion'' var uklogt løbet ind i fjorden, hvor manøvremulighederne var begrænsede. Efter at være kommet i kamp med de tyske kystbatterier sprang ''Christian VIII'' i luften, og ''Gefion'' blev ødelagt (se [[Slaget i Egernførde Fjord]]). I 1867, da hertugdømmet Slesvig var kommet under preussisk styre, oprettedes landkredsen Egernførde (svarende til et dansk amt). Kredsen bestod indtil kredsreformen i 1970, da Egernførde og Rendsborg kredse samledes i enén kreds. I [[1872]] blev byen ramt af en stor [[Stormfloden 1872\|stormflodskatastrofe]], der ~~samtidig overgik~~ødelagde store områder i det nordlige Tyskland og det sydlige Danmark. Meget vand var presset ind i fjorden, og store dele af byen stod under vand. I 1881 åbnedes [[jernbane]]n fra Flensborg over Egernførde til Kiel. Stationen blev bygget vest for den gamle bykerne. I december 1949 blev byens danske skole ~~åbnes,~~åbnet. ~~som~~Den fik navn efter Jes Kruse, født 1805 i Egernførde og formand og oldermand i [[Knudsgilde\|Sankt Knudsgildet]]. <center>

Egernførde: Forskelle mellem versioner