Bolværk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 1 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q891475
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m rettet intern henvisning
Linje 1:
'''Bolværk''' kaldes en lodret eller svagt hældende væg, som oftest af træ, men også af [[jernbeton]] eller [[jern]], der tjener til at begrænse en sten- eller jordmasse, sædvanligvis ud mod vand. Bolværker anvendes som indfatning for opfyldninger, for [[havn]]e[[Kaj (havn)|kaj]]er, jordfyldte [[mole]]r, [[sluse]]sider med mere og består i sin simpleste skikkelse blot af en række pæle med en klædning af planker på bagsiden ind mod jordfylden; pælene er rammede så dybt ned, at de derved er sikrede imod trykket af jorden.
 
Dette er dog ikke tilstrækkeligt ved større vanddybder og jordhøjder, Væggen må da af hensyn til jordtrykket forankres. I de i [[Danmark]] almindeligt anvendte bolværkskonstruktioner indgår en række pæle (bolværkspæle, hjertepæle), der rammes i l m afstand fra midte til midte, almindeligvis med en ringe hældning indad imod kajen. Oven på pælene lægges et vandret stykke tømmer, kaldet hammeren, der tappes på pælene. På bagsiden af disse anbringes en tæt væg, der over vandet almindeligvis består af 2 lag vandrette planker, spigrede til pælene, under vand dels af et lag vandrette planker, samlede i større flager ved hjælp af lodrette lister (kaldet revler), dels af et bag disse anbragt lag af lodrette planker, rammede side om side (kaldet forsætningen, spidsplanker). En sådan væg ville ikke være i stand til at modstå trykket af den bagved liggende jord og må derfor forankres. Med visse mellemrum, ofte for hver tredje hjertepæl, anbringes, hvilende på nogle bærepæle, et vandret stykke tømmer (ankeret) vinkelret på bolværkets længderetning. Oven på dette fæstes to gennemgående såkaldte stræktømmer, et forreste, der ved bolte, hovedbolte, er forbundet med hjertepælene, og et bageste. Et par nedrammede skråpæle, nakkede og boltede til det bageste stræktømmer, fuldender forankringen.