Erklæringen om menneskets og borgerens rettigheder: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m typo |
m →Forhistorie: tilføjet en smule |
||
Linje 3:
== Forhistorie ==
Erklæringen blev skrevet af den nyvalgte franske Nationalforsamling under ledelse af [[Mirabeau]]. Efter de skelsættende begivenheder i [[Versailles]] natten mellem 4. og [[5. august]] [[1789]], da [[adel]]en og [[gejstlighed]]en havde frasagt sig deres [[privilegium|privilegier]], gjaldt det om i den nye nationalforsamling at få vedtaget en udtalelse, der slog nogle principper fast for en ny styreform. I samråd med [[Thomas Jefferson|Jefferson]] skrev [[La Fayette]] så en tekst, der byggede dels på de franske [[oplysningstiden|oplysningsfilosoffer]], dels på statsakter fra engelsk historie. Artikel 1,
Den erklæring, som blev fremlagt for nationalforsamlingen og vedtaget den [[26. august]], bestod af 17 artikler. Den er højstemt og idealistisk i tonen og præges af en bevidsthed om, at menneskeheden står ved en skillevej i sin historie. Det fremgår klart af teksten, at den havde gyldighed ikke bare for [[Frankrig]], men ''«for alle folk, alle lande og alle tider»''.
;Menneskerettighedserklæringen
Det franske folks repræsentanter, konstituerede i nationalforsamlingen, har, i betragtning af at uvidenhed om, forglemmelse af og foragt for menneskerettighederne er de eneste årsager til folkenes ulykker og regeringernes korruption, besluttet at fremsætte menneskets naturlige, uforanderlige og hellige rettigheder i en højtidelig erklæring, for at denne erklæring altid kan være nærværende for alle medlemmer af samfundet og ustandselig minde dem om deres ret og deres pligter, for at lovgivningsmagtens og den udøvende magts handlinger til enhver tid kan sammenlignes med formålet for enhver politisk institution og således være mere respekterede, og for at borgernes krav i fremtiden kan hvile på enkle og uomtvistelige grundsætninger og altid medføre forfatningernes bevarelse og alles lykke.
| |||