Strandret: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Linje 17:
Den oprindelige retstilstand med hensyn til ejerskabet til vrag og vraggods har overalt i verden været, at dette tilhørte beboerne ved den kyst, hvor det kom ind. Dette var i længden ikke holdbart, da det mange steder – også i Danmark – førte til, at vrag og vraggods blev en indtægtkilde, og derved kunne forlede kystbeboerne til bevidst at forsøge at fremkalde skibbrud. Derfor blev området efterhånden lovreguleret i de fleste lande.
 
Med hensyn til ejendomretten[[ejendomret]]ten til stranden er der i Europa en vis forskel mellem de områder, som har været under påvirkning af [[romerret]]ten og de områder, hvor romerretten ikke har haft større indflydelse, idet stranden i romerretten hører under begrebet "res communis" d.v.s det som hører under [[statens højhedsret]], men som ikke er under nogens ejendomsret, hverken privates eller statens. Selv om Danmark ikke oprindelig har været under væsentlig indflydelse af romerretten, menes det dog, at den oprindelige retstiltand har været, at stranden var allemandseje. <ref>Thygesen s. 508</ref>
 
Strandrettens historie i Danmark kan føres tilbage til Jyske Lov af [[1241]], hvor det i bog III, kapitel 61 hedder: ”Vrag, som kommer til lande, og ingen følger eller kommer efter, det ejer kongen, fordi kongen ejer hele forstranden, og det som ingen mand ejer, det ejer kongen.” <ref>Skautrup s. 157</ref>
Linje 26:
Det forskellige lovgrundlag førte med tiden til en betydelig forskel med hensyn til ejendomsretten til stranden. I kongeriget blev stranden betragtet som privat ejendom hørende under den tilstødende kystejendom, hvilket medførte, at ejeren kunne forbyde enhver form for færdsel og ophold på stranden, herunder badning fra denne. Desuden var det ikke tilladt at hente materialer, sand, sten, tang m.v. fra stranden uden ejerens tilladelse. I Slesvig blev stranden betragtet som offentligt område, hvor der var adgang for alle til at færdes, opholde sig og bade. Her kunne man også hente materialer på stranden uden tilladelse.
 
Da den nordlige del af hertugdømmet Slesvig i [[1920]] blev en del af kongeriget, valgte man i første omgang at bibeholde den særlige slesvigske strandret i Sønderjylland. I tiden, der er gået siden, er forskellen mellem strandretten nord og syd for [[Kongeåen]] dog blevet mindre, idet man bl.a. med hensyn til offentlighedens adgang til stranden i naturfredningslovgivningen har tilnærmet forholdene i kongeriget til det, som altid har været gældende i Sønderjylland, medens man i lovgivningen om udstykning og matrikulering har tilnærmet ejerforholdene i Sønderjylland til dem, som gælder i resten af riget.
 
== Gældende ret ==