Bertrand Russell: Forskelle mellem versioner

| kendt_for = [[Analytisk filosofi]], [[Russells paradoks]], [[Russells tepotte]], [[Russell-Einstein-manifestet]]

Russell-familien har i lang tid været aktiv i britisk politik. Russells farfar, lord[[John Russell, 1. jarl Russell|Lord John Russell]], var to gange statsminister og præsenterede ''The Reform Bill'' i [[1832]], lovkomplekset, der åbnede for en bredere [[stemmeret]] i England. Russells bror Frank, den 2. jarl Russell, var [[Labour]]s leder i [[Overhuset]] og statssekretær i [[Ramsay MacDonald]]s regering. Russells søn Conrad, den 5. jarl Russell, var [[liberaldemokraterne]]s talsmand i bl.a. indenrigspolitiske sager. [[John Stuart Mill]] var en ven af familien og [[mentor]] for Bertrand Russell, som selv stillede op til valg til [[Underhuset]], men ikke blev valgt. Russell var desuden en markant antikrigs-aktivist, tilhænger af [[frihandel]], [[Imperialisme|anti-imperialist]] og modstander af [[atomvåben]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=aavp9Tko4fs Youtube: "Bertrand Russell at a ban the bomb rally "]</ref> Hans pacifistiske [[pamflet]]ter mod [[værnepligt]] under [[første verdenskrig]] kostede ham først en [[bøde]]; så gik han glip af et [[stipendium]] i [[Cambridge]]; så sit [[pas]], og til sidst blev han idømt seks måneders fængsel. Alligevel støttede Russell væbnet kamp mod [[nazisme]]n under [[anden verdenskrig]]. "''...tre lidenskaber – længslen efter kærlighed, tørsten efter kundskab og en uudholdelig medfølelse med en lidende menneskehed – har som hæftige vinde blæst mig frem og tilbage på en ustadig kurs over dybe oceaner af rædsel, på grænsen til fortvivlelse,''" sagde han selv om sin nagende frygt for dybden i sine følelser og for at gå fra forstanden. Imidlertid magtede han at bruge sin voksende skepsis og tab af tro til bedste for samfundet. Sådan blev Russell en af [[1900-talletstallet]]s mest indflydelsesrige [[intellektuel]]le. <ref>Bernt Hagtvet: ''Ideologienes århundre'' (s. 75-6), forlaget Dreyer, Oslo 2010, ISBN 978-82-8265-004-5</ref>

I november [[1916]] kun få måneder efter [[slaget ved Somme]], udgav han ''Principles of Social Reconstruction'', hvori han leder efter en [[psykologi]]sk forklaring på den massive aggression bag første verdenskrig. Han skelner mellem destruktive [[impuls]]er, som gør ejendom og erobring til en besættelse, og skabende impulser inden for uddannelse, kunst og familie, som bør være en rettesnor for politisk og økonomisk reform. Hans socialfilosofi er baseret på disse grundprincipper og hans politiske teori på de kræfter i menneskesindet, som frembringer [[næstekærlighed]] og dæmper aggression. Her kritiserer han også den rådende engelske liberalisme, som Russell mente, byggede på konkurrence og [[individualisme]]. <ref>Bernt Hagtvet: ''Ideologienes århundre'' (s. 77)</ref>

I [[1920]] fulgte han en [[Labour]]-delegation til [[Sovjetunionen]] og mødte [[Lenin]] i [[Kreml]]. Bagefter skrev han ''The Practice and Theory of Bolshevism'', en nærmest [[profeti]]sk analyse af det, der kom til at ske i Sovjetunionen under [[Stalin]], indbefattet [[Gulag]], ensretningen af kunst og videnskab, og [[Den store terror]]: «''Landet slog mig som et gigantisk fængsel, hvor fangevogterne var ... snæversynede magtdyrkere.''» Han forudså regimets vending mod autoritær [[nationalisme]], [[militarisme]], [[bureaukrati]]sering og partifunktionærernes sejr over revolutionens idealister. Han mærkede sig, at Lenin blæste på demokratisk socialisme og tværtimod mente, at socialisme ikke kan indføres på anden måde end ved voldelig revolution. Russell gennemskuede Lenins brutalitet og blev nu ugleset både fra højre og venstre; men da hans bog skulle genudgives i [[1947]], behøvede han ikke at ændre en tøddel i den. Han var rejst til Sovjetunionen med åbent sind og i håb om at finde et samfund, der banede vej for en bedre fremtid for menneskeheden. I stedet blev han chokeret over styrets nyttetænkning og dets "''ligegyldighed overfor kærlighed, skønhedslængsel og impulsivitetens liv.''» Sovjetstaten fremstod som en nation af bønder, der blev tyranniseret af en lille gruppe byfolk. [[Kapitalisme]] og [[kommunisme]] ytrede det samme ønske om [[industrialisering]] for enhver pris. [[Bolsjevik]]kernes mål var at gøre den russiske bonde til en industriarbejder og lig en ''yankee'' så raskt som muligt, mente Russell. I Rusland traf han [[Maksim Gorkij]], som bad ham om at fortælle verden om det russiske folks lidelser. [[Fridtjof Nansen]] hørte hans [[appel]], som inspirerede ham og [[Herbert Hoover]] til at starte Nansenhjælpen. <ref>Bernt Hagtvet: ''Ideologienes århundre'' (s. 77-9)</ref>

Han var gift fire gange og skrev mere end 70 bøger. I [[1950'erne]] kom han ofte på [[Trafalgar Square]] iført sit sorte jakkesæt med urkæde, mens han holdt taler mod atomoprustning. I [[1958]] var han en af medstifterne i [[Kampagnen mod Atomvåben]] og blev for anden gang sat i fængsel i [[1961]] for [[civil ulydighed]]. Pga. høj alder fik han de to måneder ændret til syv dage. I [[1967]] stod han i spidsen for Russell-tribunalet, som kritiserede [[USA]]s aktiviteter i [[Indokina]]. <ref>Bernt Hagtvet: ''Ideologienes århundre'' (s. 76-9)</ref> Han var også [[religionskritik]]er. <ref>[https://www.youtube.com/watch?v=tP4FDLegX9s Youtube: CBS "Bertrand Russell on Religion" (1959)]</ref>

I oktober [[1948]] overlevede han "Bukke Bruse-ulykken" i [[Trondheimsfjorden]], da han skulle til [[Trondheim]] og holde et [[foredrag]] i Studentersamfundet. Nitten omkom, men alle i rygesalonen overlevede, og dér sad Russell med sin pibe. Da han var kommet trygt frem til Trondheim og blev spurgt om sin reaktion, svarede han kun: "''Vandet var meget koldt.''" <ref>Bernt Hagtvet: ''Ideologienes århundre'' (s. 76)</ref> I sin [[selvbiografi]] skrev han: "''En ven af mig i [[Oslo]] skulle finde en plads til mig på flyet. Jeg fortalte ham, at han var nødt til at finde et sæde, hvor jeg kunne ryge, og for sjov sagde jeg: "Hvis jeg ikke må ryge, dør jeg." Det viste sig, helt uventet, at holde stik.''" <ref>[https://www.youtube.com/watch?v=80oLTiVW_lc Youtube: "Bertrand Russell on Smoking"]</ref>

En udvalgt bibliografi over Russells bøger på [[engelsk (sprog)|engelsk]], sorteret efter årstal for første offentliggørelse: