Bertrand Russell: Forskelle mellem versioner

Russell-familien har i lang tid været aktiv i britisk politik. Russells farfar, [[John Russell, 1. jarl Russell|Lord John Russell]], var to gange statsminister og præsenterede ''The Reform Bill'' i [[1832]], lovkomplekset, der åbnede for en bredere [[stemmeret]] i England. Russells bror Frank, den 2. jarl Russell, var [[Labour]]s leder i [[Overhuset]] og statssekretær i [[Ramsay MacDonald]]s regering. Russells søn Conrad, den 5. jarl Russell, var [[liberaldemokraterne]]s talsmand i bl.a. indenrigspolitiske sager. [[John Stuart Mill]] var en ven af familien og [[mentor]] for Bertrand Russell, som selv stillede op til valg til [[Underhuset]], men ikke blev valgt. Russell var desuden en markant antikrigs-aktivist, tilhænger af [[frihandel]], [[Imperialisme|anti-imperialist]] og modstander af [[atomvåben]].<ref>[https://www.youtube.com/watch?v=aavp9Tko4fs Youtube: "Bertrand Russell at a ban the bomb rally "]</ref> Hans pacifistiske [[pamflet]]ter mod [[værnepligt]] under [[første verdenskrig]] kostede ham først en [[bøde]]; så gik han glip af et [[stipendium]] i [[Cambridge]]; så sit [[pas]], og til sidst blev han idømt seks måneders fængsel. Alligevel støttede Russell væbnet kamp mod [[nazisme]]n under [[anden verdenskrig]]. "''...tre lidenskaber – længslen efter kærlighed, tørsten efter kundskab og en uudholdelig medfølelse med en lidende menneskehed – har som hæftige vinde blæst mig frem og tilbage på en ustadig kurs over dybe oceaner af rædsel, på grænsen til fortvivlelse,''" sagde han selv om sin nagende frygt for dybden i sine følelser og for at gå fra forstanden. Imidlertid magtede han at bruge sin voksende skepsis og tab af tro til bedste for samfundet. Sådan blev Russell en af [[1900-tallet]]s mest indflydelsesrige [[intellektuel]]le. <ref>Bernt Hagtvet: ''Ideologienes århundre'' (s. 75-6), forlaget Dreyer, Oslo 2010, ISBN 978-82-8265-004-5</ref>