Versionen fra 15. aug. 2013, 19:35 redigér Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.750 edits omskrevet og kraftigt udvidet opslaget ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 16. aug. 2013, 17:38 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.750 edits m smårettelser Gå til næste forskel →
Linje 3: Økonomi (gr. oikos + nomos, hus(holdning) + lov, altså egentlig ”regler for (eller styring af) en husholdning”) er en [[samfundsvidenskab]], der ikke mindst analyserer [[produktion]]en og [[forbrug]]et af [[vare]]r og [[tjenesteydelse]]r. Et vigtigt fokus er, hvordan og hvorfor forskellige [[aktør]]er som [[forbruger]]e og [[virksomhed]]er handler i forskellige situationer, og hvordan [[nation]]ers og andre større sammenslutningers økonomiske sammenhænge fungerer. Siden 1969 har den svenske centralbank, [[Sveriges Riksbank]], i enighed med Nobelstiftelsen uddelt en [[Sveriges Riksbanks pris i økonomi\|nobelpris]] i økonomi]] til banebrydende [[forsker]]e inden for de forskellige økonomiske underdiscipliner. ==Definition== Linje 23: ===Hovedstrømning og heterodokse tilgange=== En yderligere opdeling går mellem såkaldt [[mainstream]]-økonomi, dvs. hovedstrømningen inden for økonomisk tankegang, som er hovedindholdet i undervisningen på de fleste [[læreanstalt]]er og grundlaget for den meste faglige og offentlige økonomiske debat, og forskellige alternative, såkaldt heterodokse [[teori]]er, som opfatter sig som i opposition til hovedstrømningen. Disse har også fortalere blandt nogle økonomiske forskere og deres egne faglige cirkler, men typisk et ret beskedent antal tilhængere og derfor en mere marginal position blandt økonomer. I den officielle JEL-klassifikation nævnes [[marxisme\|marxistisk]] økonomi, institutionel økonomi, evolutionær økonomi, [[den østrigske skole\|østrigsk]] og [[feminisme\|feministisk]] økonomi som nuværende heterodokse tilgange. Andre nævner postkeynesiansk (i modsætning til nykeynesiansk),<ref name= "Lee2008">Frederic S. Lee, 2008. "Heterodox economics," ''[[The New Palgrave Dictionary of Economics]]'' 2. udgave, v. 4, ss. 2-65. [http://www.dictionaryofeconomics.com/article?id=pde2008_H000175&q=heterodox%20economics&topicid=&result_number=1 Abstract.]</ref> og økologisk økonomi (i modsætning til [[miljøøkonomi]]) som eksempler på heterodoks økonomi. ==Metodisk tilgang== Linje 43: ===Klassikere og neoklassikere=== Indsigtsfulde mennesker har beskæftiget sig med overvejelser af samfundsøkonomisk art langt tilbage i historien, således [[Aristoteles]] og middelalderens [[~~skolastikere~~skolastiker]]e. To lidt yngre tankegange nævnes ofte i teorihistoriske oversigter: [[Merkantilisme\|Merkantilist]]erne, en økonomisk doktrin, der havde sit højdepunkt i 1500-1700-tallet, mente, at en nations rigdom afhang af dens akkumulation af [[guld]] og [[sølv]], mens [[fysiokrater]]ne, en gruppe af franske tænkere i 1700-tallet, mente, at [[landbrug]]et var den afgørende kilde til al rigdom. Moderne økonomisk analyse regnes dog normalt for at blive grundlagt med [[Adam Smith]], og specielt med udgivelsen af hans bog ”The Wealth of Nations” i 1776. Smith var den første af de såkaldte ”klassiske økonomer”, som dominerede de økonomiske diskussioner i det meste af 1800-tallet. Andre kendte klassiske økonomer var [[Thomas Malthus]], [[David Ricardo]] og [[John Stuart Mill]]. Også [[Karl Marx]] regnes i teorihistorisk sammenhæng ofte med i kredsen af klassiske økonomer. De studerede [[markedsøkonomi]]er, prisdannelse, produktion og fordeling af indkomster.

Økonomi: Forskelle mellem versioner