Kvindebevægelsen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 4:
 
== Historisk ==
Den danske kvindebevægelse opstod i [[1871]] med oprettelsen af [[Dansk Kvindesamfund]], men bygger i øvrigt på de lighedstanker, der opstod som følge af den [[franske revolution]] i [[1789]]. Det første store slag for kvindebevægelsen stod med indførelsen af kvindernes [[valgret]], som blev indført i [[Danmark]] i [[1915]]. En af de mere markante perioder i den danske kvindekamp opstod i [[1970'erne]], hvor en gruppe [[københavn]]ske kvinder i foråret [[1970]], inspireret af [[amerika]]nske initiativer, gennemførte nogle [[happening]]s. Blandt andet nægtede de at betale fuld billetpris[[billet]]pris for benyttelse af offentlig bus med den begrundelse, at kvinder ikke havde [[Ligeløn|samme løn]] som mænd. Aktionerne gav stor medieomtale. Snart fulgte kvindegruppen, der kaldte sig for [[Rødstrømpe]]rne, aktionen op med flere lige så spektakulære der også satte fokus på kvinders funktioner som [[sexobjekt]]er og lignende. En ny kvindebevægelse med ideer om kvinders frigørelse født. Et andet slag i bevægelsen opstod, da kvindesagsgrupperne begyndte at kæmpe for kvindens ret til sin egen krop. I århundrede har mænd behersket kvindens krop, med deres mulighed for at gøre kvinder gravide[[gravid]]e. Denne ret blev kraftigt indskrænket med indførelsen af [[p-pille]]r og retten til [[fri abort]].
 
Med samfundets lighedsideologi vandt kvindebevægelsen de moralske holdningsdiskussioner. I [[1970'erne]] udviklede dele af kvindebevægelsen sig i retning af isolerede, mandefjendske enklaver, men den brede strøm ledte i retning af formaliseret og reel ligestilling. Efter Rødstrømpernes første aktioner blev der afholdt [[ølejr]]e, hvor kvinderne diskuterede undertrykkelsens spørgsmål samt særlig kvindefestivaler med kvindlige musikere, kvindetalere samt 'kvindemad'.
Linje 14:
Allerede i [[1970'erne]] var unge kvinders [[uddannelsesfrekvens|uddannelses]]- og [[erhvervsfrekvens]] på lige fod med unge mænds. Stigningen herefter i kvinders [[erhvervsfrekvens]] til vore dages niveau skyldes at 'husmodergenerationerne' efterhånden gled ind i [[pension]]salderen og dermed ud af erhversstatistikken, mens de nye kvindeårgange som noget selvfølgeligt blev tilknyttet [[arbejdsmarked]]et.
 
Alligevel blev kønnenes ligestilling med hensyn til [[løn (arbejde)|løn]], erhverv og placering i arbejdsmarkedets [[hierarki]]er vanskelig at gennemføre i praksis. Kvinder er forsat stærk overrepræsenterede i fag med relation til de traditionelle 'kvindedyder': omsorg, pleje og opdragelse. Dette er et problem, fordi i disse såkaldte'[[kvindefag]]' er lønnen typisk lavere end de traditionelle '[[mandefag]]' med samme uddannelsesniveau. Når kvinder 'trængte' sig ind på nye fagområder, er der oven i købet en tendens til at lønnen faldt. Ledelse, der er karakteriseret ved [[Social status|højere status]], højere løn og flere frihedsgrader i arbejdet, vedblev at være et arbejde lettere tilgængeligt for mænd, ligesom forskningsstillinger ved universiteterne er det.
 
== Se også ==