Ivan Pavlov: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Fjerner version 7274855 af 213.150.45.236 (diskussion) Vov! |
m tilføjet en smule |
||
Linje 1:
{{Forsker
[[Fil:I.P.Pavlov by Repin.jpg|thumb|Pavlov, på et maleri fra 1924 af den russiske maler Ilya Repin.]]▼
| navn = Ivan Petrovitj Pavlov
{{nobel|Pris=Nobelprisen i medicin|År=1904}}▼
| billede = I.P.Pavlov by Repin.jpg
| billedbredde =
▲
| født = Ivan Petrovitj Pavlov</br>[[14. september]] [[1849]]
| fødselssted = [[Rjazan]], i det [[Russiske Kejserrige]]
| død = [[27. februar]] [[1936]] (86 år)
| dødssted = [[Leningrad]], i dav. [[Sovjetunionen]]
| bopæl = Rusland
| nationalitet = Russisk
| område = [[Fysiologi]], [[lægevidenskab]], [[psykologi]]
| nobelår = 1904
| nobeltype = Medicin
| arbejdspladser = Military Medical Academy (Военно-медицинская академия)
| alma_mater = [[Sankt Petersborgs Statsuniversitet]]
| akademisk_vejleder =
| betydningsfulde_elever =
| kendt_for = sit arbejde med [[klassisk betingning]]; [[adfærdspåvirkning]]
| hovedværk =
| indflydelse_af =
| indflydelse_på =
| priser = [[Nobelprisen i medicin]] (1904)
| religion =
| signatur =
| fodnoter =
}}
'''Ivan Petrovitj Pavlov''' ([[14. september]] [[1849]] – [[27. februar]] [[1936]]) var en [[Rusland|russisk]] videnskabsmand og [[psykolog]], der omkring år 1900 begyndte at studere den menneskelige refleks.
Pavlov var uddannet ved det militær-medicinske akademi i [[St. Petersborg]]. Derefter var han på en to-årig studierejse til [[Tyskland]] og [[Frankrig]]. I 1890 blev han udnævnt til professor i farmakologi og fra 1897 også i fysiologi ved det militær-akademiske akademi. Fra 1891 var han samtidig leder af den fysiologiske afdeling ved instituttet for eksperimentel medicin.
Det lykkedes Pavlov, vha en banebrydende operationsteknik, at analysere fordøjelseskirtlernes fysiologi. For dette arbejde fik han [[Nobelprisen i medicin]] i 1904.
▲{{nobel|Pris=Nobelprisen i medicin|År=1904}}
Så begyndte Pavlov sine undersøgelser af de højere hjerneafsnits funktioner, hvilket førte ham ind på psykologi og psykiatri, da den betingede refleks bidrager til at forklare fænomener som søvn, temperament, tvangsneuroser, paranoia og mere.
På denne måde kombinerede han sin viden inden for de forskellige grene af naturvidenskaben.
Han er ikke decideret en adfærdspsykolog, men han medtages fordi at han havde stor betydning for behaviorismen.
== Klassisk betingning ==
[[Fil:One of Pavlov's dogs.jpg|thumb|left]]
I korte træk er hans teori følgende: alle organismer har et handleberedskab, der igennem påvirkning og eller stimuli vil udløse ganske bestemte reaktioner, dvs. en adfærd. Igennem erfaringer udbygger man sit reaktionsmønster, ex. ved signaler fra andre dyr ved fare.
Line 16 ⟶ 43:
Ved at lade en klokke ringe hver gang, den får serveret mad, lærer hunden, at der kommer mad, når klokken ringer og begynder at producere spyt uden at den kan lugte eller se maden. Enhver stimus kan knyttes til en oprindelig stimulus og således medføre en betinget reaktion. Grundlaget for denne betingede reaktion er altid oprindeligt en ubetinget reaktion, dvs. en medført refleks til hvilken man efterhånden udvikler en række signalsystemer.
Lader man klokken ringe et par gange, uden at der bliver serveret mad, stopper hunden med at producere spyt – hvilket kaldes for udslukning.
{{Commonskat|Ivan Pavlov}}▼
== Eksterne links ==
{{FD|1849|1936|Pavlov, Ivan Petrovitj}}
| |||