Charles-Louis de Secondat Montesquieu: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m →‎Liv og gerning: exit twitter
m Robot: Kosmetiske ændringer
Linje 24:
Charles-Louis de Secondat giftede sig med den [[Protestantisme|protestantiske]] Jeanne de Lartigue efter endt studium ved [[Collège de Juilly]]. Som 26-årig fik Charles en anseelig medgift ved giftermålet. Året efter arvede han en formue efter onkelens død, samt titlerne ''Baron de Montesquieu'' og ''Prèsident à Mortier'' i Parlamentet i [[Bordeaux]]. På denne tid havde [[England]] erklæret sig selv et [[konstitutionelt monarki]]. Dette skete efter [[The glorious revolution]] (1686–89) og efter Unionen i 1707, da foreningen af [[Skotland]] og England havde ført til dannelsen af [[Storbritannien]]. Kong [[Ludvig 14. af Frankrig]] døde i [[1715]] og blev afløst af den fem år gamle [[Ludvig 15. af Frankrig|Ludvig 15]]. Disse nationale omvæltninger fik stor indflydelse på Montesquieu og bliver nævnt flere gange i hans værker.
 
I de britiske kolonier i Amerika blev Montesquieu højt anset som en forkæmper for britisk frihed men ikke af amerikansk selvstændighed. Ifølge den politiske forsker Donald Lutz blev Montesquieu citeret oftere af de amerikanske grundlæggere end nogen anden kilde, dog med undtagelse af [[Bibelen]]. Hans værker havde fortsat stor indflydelse på mange af de amerikanske grundlæggere efter den amerikanske selvstændighed, især [[James Madison]] fra [[Virginia]], kendt som "Grundlovens fader". Montesquieus filosofi om at "regeringsmagten bør fungere således, at ingen behøver at frygte hinanden" var en påmindelse for Madison og flere andre om, at et tydelig defineret og balanceret skel mellem de ledende magter var nødvendig for at danne et frit og stabilt grundlag for den nye regeringsmagt.
 
Montesquieu rejste rundt i [[Europa]] i flere år, blandt andet til [[Østrig]] og [[Ungarn]] ved siden af sin virksomhed som forfatter af flere værker om samfundet og politik. Han tilbragte et år i [[Italien]] og 18 måneder i England, før han slog sig ned i Frankrig igen.
Linje 45:
Med sin skildring af de to republikanske statsformer regnede han egentlig kun med [[fortiden]]s [[stadsrepublik]]ker (Hellas, Rom) og troede ikke, at de var mulige at gennemføre i moderne storstater, men hvad, han sagde om [[dyd]]en (som han definerede som en uselvisk medborgerindstilling) som den uomgængelige forudsætning for et vellykket udfald af den demokratiske statsform, har tidløs gyldighed. Det idealiserede billede, han gav af antikkens demokratiske republikker skulle få følger, som han ikke havde anet. I strid med hele hans opfattelse gjordes den til et almengyldigt ideal, og som sådan inspirerede den nemlig siden den [[Franske revolution]]s antikinspirerede republikanisme.
 
Hvad Montesquieu mente med monarki var nærmest Frankrig før [[Ludvig 1. af Frankrig|Ludvig 14.s]] [[centralisering|centralisering]] og [[nivellering|nivellerende]] [[despotisme]]: en [[stat]], hvor monarken visselig er kilden til al [[magt]] men i sin magtudøvelse begrænses af visse [[grundlov]]e og af aristokratisk formidlede [[korporation]]er (''pouvoirs intermédiaires'') så som [[adel]], [[hierarki]] og en uafhængig dommerstand, som overvågede lovenes hellighed (det franske parlament). Fundamental blev derved hans inddeling af samfundsklasser: han anerkendte tre samfundsklasser i sin samtids Frankrig, for hvilke han udmøntede udtrykket ''[[trias politica]]'': monarkiet, aristokratiet og almenheden.
 
=== Klimalæren ===