Hvidehavet: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat kort |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret (fra norsk wiki) |
||
Linje 3:
[[Fil:Белая ночь над Белым морем.JPG|thumb|]]
'''Hvidehavet''' også kaldet '''Beloje More''' (Белое Море) er et farvand beliggende i det nordlige [[Rusland]]. Hvidehavet er en vig af [[Barentshavet]].
== Geografi ==
Hvidehavet har et areal på ca. 90.000 km<sup2</sup> og gennemsnitsdybden er på ca. 90 m.
Havet er omgivet af [[Karelen]] i vest, [[Kola|Kolahalvøen]] i nord og [[Kaninhalvøen]] i nordøst. Barentshavet er forbundet med Hvidehavet gennem den 50 km brede Hvidehavshals og længere inde deler havet sig i [[Dvinabugten|Dvina-]], [[Onegabugten|Onega-]] og [[Kandalaksjabugten]]. Hvidehavet er forbundet med [[Østersøen]] ved floder og kanaler: via [[Hvidehavskanalen]] til indsøen [[Onega (indsø)|Onega]], videre ved floderne [[Svir]] og [[Neva]] til [[St. Petersborg]].
== Klima ==
Klimaet er kontinentalt med varme somre og kolde vintre, hvor havet dog kun delvist dækkes af is. Hvidehavet er islagt mellom oktober og maj, men sejlruter holdes åbne med [[isbryder]]e.
== Historie ==
[[Fil:Solovki-1--07.2004.jpg|thumb|300px|left| Klosteret på Solovkij-øerne i Hvidehavet.]]
Den viktige havneby [[Arkhangelsk]] ligger ved Hvidehavet. I mange hundrede år har byen været hovedcentrum for international handel over havet, fra [[vikingtiden|vikingerne]] og [[hålogaland|håløygene]] i tidlig [[middelalder]] til [[england|englændere]] i [[1500-tallet]] og [[nederland|hollændere]] i [[1600-tallet]].
[[Ottar fra Hålogaland]] fortalte, at han havde besøgt Hvidehavet (norrøn: ''Gandvik'') i forbindelse med handel så tidligt som på [[800-tallet]]. Allerede da var der en bosættelse på bredden af [[Nordre Dvina]], trolig i det område, hvor Arkhangelsk ligger i dag. Nordmænd skal også have drevet [[sæl|sælfangst]] i hvidehavsområdet. Handelsfolket ved Hvidehavet kaldtes ''[[pomorer]]'' (folket ved havet), og de kendes fra[[pomorhandelen]] med [[Nordnorge]], som havde sin blomstringstid i [[1800-tallet]].
I moderne tid har området haft en vigtig russisk millitærbase for [[undervandsbåd]]e.
Klosteret på [[Solovkij-øerne]] i Hvidehavet var i flere hundrede år det religiøse hovedsæde i Nordvestrusland. Klosteret har haft to glansperioder: den ene i [[1500-tallet]], da den første store kirke og kampestensmuren blev bygget, den andre i [[1800-tallet]] da der blev bygget ny kirke, [[skibsværft]] (med blandt andet en af Ruslands første [[tørdok]]ke) og kraftværk. Der blev også anlagt [[botanisk have]] ved klosteret. Lige efter [[den russiske revolution]] i 1917 og at [[Lenin]] havde overtaget styret, oprettede han landets første [[Gulag]]-lejr på øerne, og dette varede til [[2. verdenskrig]]. Efter krigen blev klosteret brugt til marineskole. Først i [[1992]] fik den russiske kirke kontrol over klosteret igen.
{{Commonscat|White Sea}}
| |||