Makadam: Forskelle mellem versioner

Belægningen opbygges ved at danne en skrånende flade med [[grøft|drængrøfter]] på begge sider, og herpå udlægge to lag sten af en vis størrelse. Oprindeligt brugte man typisk håndslåede [[skærver]] på op til 75 mm, ogmen efterfølgendei skylledag mindrevil man normalt bruge knuste eller sprængte [[paksten]] i samme størrelse. Lagtykkelsen er ca 100 mm pr. lag. Herpå lægger man ca 50 mm finere sten, med en kornstørrelse op til 25 mm. De enkelte lag tromles med en tung [[vejtromle]], så de kantede skærver låser hinanden fast. De fleste steder vil man til sidst skylle skarpkantet [[sand]] ned i hulrummene, indtil man opnår en kompakt masse, hvor stenene holder på hinanden, men hvor vandet stadigvæk kan drænes ud til grøfterne. Visse steder opnår man en lignende effekt ved at hælde [[stabilgrus]] på en vej og tromle eller vibrere det, men her er det mere tilfældighedernes spil der afgør om materialet binder til en fast belægning eller danner et blødt underlag, som en bil kan sidde fast i. Det skyldes dels at stabilgruset består af korn fra 0-32 mm, der er blandet på forhånd fra naturens side, uden man ved præcist hvor meget der er fint og hvor meget der er groft, og dels at kornene i stabilgrus ofte er mere runde og derved ikke låser hinanden på samme måde. I makadam-blandingen tilsættes der kun den mængde finere materialer der er nødvendig for at fylde hulrummene, og herved låser alle de større dele hinanden, da de fra starten har rørt hinanden og ikke bliver flyttet.