Åbn hovedmenuen

Ændringer

3.435 bytes tilføjet ,  for 6 år siden
udvidet med beskrivelse af landes konkurrenceevne, og indsat kilder; det meste af det oprindelige opslag bevaret som et afsnit om virksomheders konkurrenceevne
Begrebet '''konkurrenceevne''' kan anvendes om et [[land]]s (sjældnere en enkelt
En [[virksomhed]]s '''konkurrenceevne''' er evnen til at bibeholde og udvide dets [[markedsandel]], således at efterspørgslen på de [[goder]] som virksomheden distribuerer øges. Det gøres ved at man distribuerer bedre eller billigere goder, så man vinder kunder fra konkurrerende virksomheder.
[[virksomhed]]s) muligheder for at afsætte sine [[produkt]]er i [[konkurrence]] med
Der er et hav af forskellige ting der spiller ind når man snakker om konkurrencedygtighed, og her fremgår de vigtigste.
andre lande (eller virksomheder).
 
== Definition ==
 
Selvom konkurrenceevne er et hyppigt brugt ord i den [[økonomi]]ske og
== Løn ==
politiske debat, er der ikke enighed om nogen entydig definition. Ifølge
økonomiprofessor [[Torben M. Andersen]] er der meget forvirring over, hvad
begrebet egentlig dækker.<ref name="Inf"> [http://www.information.dk/454318 Konkurrenceevne er et "misbrugt" begreb. Artikel i Information 14. marts 2013. Hentet 29. september 2013.]</ref> Groft sagt anvendes begrebet i to forskellige betydninger: Blandt [[økonom]]er anvendes det i ret snæver forstand for at
beskrive, hvor store [[omkostning]]erne er ved at producere en [[vare]] i et
land i forhold til omkostningerne i andre lande. Da [[løn]]ningerne normalt
er den vigtigste enkeltfaktor i de samlede omkostninger, omtales
konkurrenceevne i denne forstand ofte som lønkonkurrenceevnen. [[OECD]] definerer således konkurrenceevnen som enhedslønomkostninger, det vil sige forholdet mellem løn og [[produktivitet]].<ref name=Prod> [http://produktivitetskommissionen.dk/media/135897/rapport.pdf Produktivitetskommissionen: Danmarks produktivitet - hvor er problemerne? Analyserapport 1, april 2013].</ref> I denne
forstand kan konkurrenceevnen relativt nemt måles præcist.
 
Konkurrenceevne bruges imidlertid også i en mere bred og upræcis forstand, hvor alle forhold, der kan påvirke forskellige landes [[velstand]], som eksempelvis [[uddannelse]]sforhold, [[infrastruktur]] og den finansielle sektor, inddrages.<ref name="Inf"/>
 
Organisationen [[World Economic Forum]] udarbejder således en årlig kvalitativ liste over landes konkurrenceevne baseret på en lang række forskellige tilsvarende parametre.
 
== Lønkonkurrenceevnen ==
 
Enehedslønomkostningernes udvikling i forhold til udlandet og dermed lønkonkurrenceevnen afhænger af tre forhold: Væksten i lønniveauet i indlandet i forhold til udlandet, udviklingen i [[valutakurs]]erne samt udviklingen i [[produktivitet]]en i indlandet i forhold til udlandet: Hvis produktiviteten stiger hurtigere i indlandet end udlandet, giver det plads til højere lønstigninger for en uændret konkurrenceevne og omvendt.
 
== Svag konkurrenceevne er et midlertidigt fænomen ==
 
En svag eller god konkurrenceevne i forhold til andre lande vil normalt være et [[konjunktur]]-, dvs. et midlertigt fænomen. Det skyldes, at virksomheder, der ikke kan afsætte deres varer pga. høje lønomkostninger, må afskedige medarbejdere. Den stigende [[ledighed]] vil lægge en dæmper på de lønkrav, arbejdsstyrken stiller. Det mindsker virksomhedernes omkostninger, indtil de igen er bragt på linje med produktiviteten. Dermed bliver det atter profitabelt for virksomhederne at ansætte nye medarbejdere, og arbejdsløsheden falder til et normalt niveau. I det lange løb vil løn og produktivitet dermed følges ad. En stigning i produktiviteten i et land vil dermed heller ikke varigt påvirke konkurrenceevnen.<ref name=Prod/>
 
På samme måde kan handelshindringer som [[told]] og importbegrænsninger heller ikke forventes at forbedre konkurrenceevnen permanent, idet de på sigt blot vil medføre tilsvarende stigninger i lønniveauet.
 
== Konkurrenceevne og bytteforhold ==
 
Et problem ved at anvende enhedslønomkostningerne som mål for konkurrenceevnen er, at de ikke skelner mellem byttef
orholdsforbedringer og konkurrenceevnetab. Det skyldes, at en bytteforholdsforbedring, eksempelvis fordi den globale efterspørgsel efter indlandets produkter stiger, giver øget
indtjening til eksportvirksomheder. Det vil smitte af på lønningerne, også selvom
medarbejderne ikke producerer
flere fysiske enheder. Derved vil enhedslønomkostningerne
stige. [[Produktivitetskommissionen]] anbefaler i sin analyse af konkurrenceevnen, at man er varsom med at benytte enhedslønomkostninger i internationale sammenligninger, hvis de ikke først korrigeres for bytteforholdsforbedringer.<ref name=Prod/>
 
== Virksomheders konkurrenceevne ==
 
Der er et hav af forskellige ting der spiller ind når man snakker om konkurrencedygtighed, og her fremgår de vigtigste.
 
=== Løn ===
 
Den største omkostning for en produktion er ofte lønnen, og det er derved også her den største faktor, når man taler om konkurrenceevne. Det gælder altså om, at man skal skaffe sig så billig en [[arbejdskraft]] som muligt, hvilket er årsagen til, at mange vestlige virksomheder flytter til [[3. verdenslande]], hvor timelønnen er op til 10 gange lavere. Heldigvis(for os) så er lønniveauet generelt set sammenhængende med arbejdsstyrkens kvalifikationer, og derved menes, at de fattige ufaglærte bønder i Afrika til 10 kr i timen ikke ved, hvordan man laver fladskærme, medicinalvarer og andre højteknologiske produkter, så hvis en virksomhed ønsker at opstarte en produktion af disse, er det at starte produktion i Afrika nok ikke den smarteste ide.
 
=== Stordriftsfordele ===
 
Det er egentlig logisk nok at store virksomheder har det lettere end de små, for de har flere penge som de kan investere i forskning, produktudvikling og design, og derved kan de også skabe bedre produkter. Det at de så også har en større kundegruppe gør at de kan sprede produktudviklingsomkostningerne ud på mange flere, så produkterne til et par tusind kroner hver især ikke kommer til at bære det store præg af de millioner af kroner i omkostninger, som ligger forud for selve produktionen. En anden fordel som store virksomheder har, er at de har meget lettere ved at lave eksportaftaler med udlandet, som giver dem en større kundegruppe.
 
=== HandelshindringerForrentningsgrad ===
 
I sidste ende er det afgørende for en virksomhed, at den kan give sine kapitalejere (f.eks. [[aktionær]]er) en forrentning af den indskudte [[kapital]] ([[forrentningsgrad]]), der er højere end den forrentning, de kunne opnå ved at [[investering|investere]] pengene i andre værdier (fast ejendom, guld, fremmed valuta osv.). Virksomhederne konkurrerer nemlig på verdensmarkedet om det gode, der findes i form af investeringsvillig kapital. Dette kan opnås ved at opstille [[regnskab]]sprincipper, der lader [[overskud]]det komme til syne netop dér, hvor beskatningen er lavest. Det kan også ske ved, at man foretager [[outsourcing]] af virksomhedens mindst [[lønsomhed|lønsomme]] dele, eller ved at man anvender dele af overskuddet til [[spekulation]] i risikable, men højt forrentede aktiviteter.
[[Told]], [[mængdebegrænsninger]], fysiske og tekniske hindringer, er metoder som de forskellige lande kan bruge for at styre [[import]]en af goder fra udlandet. Ved at indføre told på udenlandske goder, kan man gøre disse ukonkurrencedygtige pga. prisen, ens egen befolkning vil derved vælge produkter produceret indenlands, og man sikre derved indenlandske arbejdspladser og overskud på [[betalingsbalancen]].
 
== ForrentningsgradReferencer ==
{{reflist}}
 
I sidste ende er det afgørende for en virksomhed, at den kan give sine kapitalejere (f.eks. [[aktionær]]er) en forrentning af den indskudte [[kapital]] ([[forrentningsgrad]]), der er højere end den forrentning, de kunne opnå ved at [[investering|investere]] pengene i andre værdier (fast ejendom, guld, fremmed valuta osv.). Virksomhederne konkurrerer nemlig på verdensmarkedet om det gode, der findes i form af investeringsvillig kapital. Dette kan opnås ved at opstille [[regnskab]]sprincipper, der lader [[overskud]]det komme til syne netop dér, hvor beskatningen er lavest. Det kan også ske ved, at man foretager [[outsourcing]] af virksomhedens mindst [[lønsomhed|lønsomme]] dele, eller ved at man anvender dele af overskuddet til [[spekulation]] i risikable, men højt forrentede aktiviteter.
 
[[Kategori:MikroøkonomiMakroøkonomi]]
5.377

redigeringer