Økonomi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Økonom (diskussion | bidrag) |
Økonom (diskussion | bidrag) m →Økonomisk teorihistorie: wikilinks |
||
Linje 69:
Moderne økonomisk analyse regnes dog normalt for at blive grundlagt med [[Adam Smith]], og specielt med udgivelsen af hans bog ”The Wealth of Nations” i 1776. Smith var den første af de såkaldte ”klassiske økonomer”, som dominerede de økonomiske diskussioner i det meste af 1800-tallet. Andre kendte klassiske økonomer var [[Thomas Malthus]], [[David Ricardo]] og [[John Stuart Mill]]. Også [[Karl Marx]] regnes i teorihistorisk sammenhæng ofte med i kredsen af klassiske økonomer. De studerede [[markedsøkonomi]]er, prisdannelse, produktion og fordeling af indkomster.
I perioden 1870-1910 blev den økonomiske tankegang afgørende påvirket af den såkaldte ”marginalistiske revolution” eller den ”neoklassiske skole”, hvor prominente navne var [[Alfred Marshall]], [[William Stanley Jevons]] og [[Léon Walras]]. De indførte brugen af marginalbegrebet som stadig spiller en afgørende rolle i moderne økonomi og systematiserede analysen af [[udbud og efterspørgsel]] som de elementer, der i fællesskab bestemmer både prisen på og mængden af varer i en markedsligevægt, hvor efterspørgslen igen afhænger af forbrugernes marginalnytte og udbuddet af produktionsomkostningerne. Disse neoklassiske principper udgør stadig i dag grundlaget for det meste af den elementære mainstream-økonomi som der bliver undervist i på de fleste vestlige universiteter, ikke mindst inden for mikroøkonomi.
===Makroøkonomiens fødsel===
Linje 81:
I de første årtier efter 2. verdenskrig blev [[keynesianisme|keynesiansk]] makroøkonomisk teori helt dominerende inden for den økonomiske tænkning. Der opstod det, man kalder den neoklassiske syntese, som kombinerede den keynesianske makroøkonomiske teori med en fortsat byggen på neoklassiske tanker inden for mikroøkonomien. Efterhånden blev de oprindelige keynesianske tanker dog udfordret fra forskellig side. Én vigtig udfordring kom i 1960’erne fra [[monetarisme|monetaristerne]], anført af [[Milton Friedman]]. Senere og mere fundamentalt kom nyklassikerne (som ikke bør forveksles med de tidligere omtalte neoklassikere), der bl.a. tæller Robert Lucas fra University of Chicago. Nyklassikerne understregede vigtigheden af at forklare makroøkonomiske udviklingstræk som økonomisk vækst og konjunkturcykler ud fra et neoklassisk mikroøkonomisk fundament. De fokuserede i høj grad på udbudsstød og rationelle forventninger og afviste, at politiske indgreb som aktiv finanspolitik vil kunne gavne økonomien.
Som svar på udfordringen fra nyklassikerne voksede i 1980'erne nykeynesianerne frem. De delte ønsket om et mikroøkonomisk fundament og udgangspunkt i rationelle forventninger med nyklassikerne, men fastholdt fra Keynes' oprindelige tankegang en empirisk baseret tro på træg prisdannelse og en aktiv rolle for økonomisk politik. Moderne makroøkonomiske diskussioner tager ofte udgangspunkt i uenighederne mellem nyklassikere og nykeynesianere.
== Referencer ==
| |||