Tysklands oprustning i 1930'erne: Forskelle mellem versioner

Militærudgifterne steg hurtigt så voldsomt, at det ikke længere var muligt at dække dem med skattebetalingerne. De enorme rustninger kunne kun finansieres gennem statslig låntagning. Et af de vigtigste instrumenter var den såkaldte [[Mefo-veksel]]. Til det formål grundlagde fire vigtige virksomheder det "Metallurgische Forschungsgesellschaft" (Mefo), der som dækvirksomhed accepterede de af rustningsvirksomhederne udstedte veksler. Disse veksler, som blev garanteret af staten, blev diskonteret i Reichsbank for at undgå en for hurtig, og af staten fra 1939 ikke længere gennemførlig, indløsning. Indtil 1938 blev der udstedt veksler i en størrelsesorden på 12 mia. RM, og fiskalt set var de en kredit fra rustningsindustrien til Riget. Mellem 1934 og 1936 dækkede Mefo-vekslerne omkring halvdelen af rustningsudgifterne. Samlet set var det frem til 1939 omkring 20 %.<ref>Zgorniak: ''Europa am Abgrund.'' S. 34</ref> Desuden blev rustningerne finansieret gennem en udvidelse af [[pengemængde]]n og udstedelse af skatkammerbeviser. En yderligere tilgang af likviditet stammede fra den i takt med den økonomiske genopretning stigende [[opsparing]] i befolkningen, som bankerne af mangel på alternativer og ofte uden sparernes viden placerede i langfristede statspapirer.