Arkaisk tid: Forskelle mellem versioner

I år 630 f.Kr. forsøgte en mand sig med statskup for at blive tyran. Love blev nedskrevet efter der var blevet valgt en lovgiver, for at sænke uroen, men det virkede ikke. Det endte med at Solon, som er blevet anset for en af oldtidens syv vismænd, blev valgt som opmand (mægler) mellem befolkningsgrupperne.

Solon var valgt af den brede befolkning til at være enehersker, for Athen. I omkring år 594 f.kr. gennemførte han så en mere demokratisk forfatnings forandring. Han indførte at den brede befolkning kunne samles på folkeforsamlinger og vedtage love og vælge embedsmænd. Ved den brede befolkning skal det lige understreges at det jo ikke betyder hele befolkningen, men som ordet hentyder til at der var flere, afhængigt af deres magt position og størrelsen på deres ejede jordareal(landbrugsjord). Solon oprettede tilmed også en domstol bestående af dommere fra de almindelige borgere.

Kort før år 500, kom der dog en anden adelsmand på banen, Kleisthenes som gennemførte omfattende reformer. Han ophævede adelens magt, fordi Athen hidtil havde været delt op i fire stammer kaldet fyler. De var alle fire ledet af fire forskellige adelsslægter. Ved ophævelsen af disse oprettede Kleisthenes ti nye fyler der hver især bestod af tre dele; et kystområde, et byområde og et landområde. Disse fyler var igen inddelt i landkommuner (demer), som oprindelig havde været landsbyer hvor Athenerne levede. I byen foregik det administrative arbejde; her fandtes regering, det gamle råd og gudsdyrkelsen i templerne.

Slægts- og stammestyret var hermed ved at være ophævet da man i fylerne, havde folk med forskellige politiske interesser fra de tre landområder, der måtte finde sammen og enes, om ikke andet så stå sammen i hæren, i tider med stridigheder fylerne imellem. Dette gav et styre med mere lighed og større fællesskab. Hvilket var endnu et stort og vigtigt skridt mod demokratiet.