'''Valby Vænge''' er et kvarter i [[Valby ]], [[Københavns Kommune]]. ▼{{copyvio|url=http://www.valbyvaenge.dk/kvarteret/historie}}
{{wikify}}
▲'''Valby Vænge''' er et kvarter i [[Valby]].
De 120 huse i Valby Vænge blev påbegyndt [[1917]] og stod færdige i [[1918]]. Arkitekt var [[J.L. Meulengracht]]., mens Bygherrebygherre var [[grosserer]] Albert Svendsen, som fik billige lån af Københavns Kommune. Som modydelse blev der [[Tinglysning|tinglyst]] en tilbagekøbsret på samtlige huse. Den betød, at Københavns Kommune kunne købe grundene tilbage til enden oprindelige (og dermed i fremtiden yderst favorabelattraktive) prissalgssum. Tilbagekøbsretten eksistererer stadig gældende på nogle ejendomme, men mange husejere i området har valgt at købe sig fri af den.
Samtlige huse er bygget af genbrugsmaterialer primært hentet fra [[Københavns Hovedbanegård|den gamle hovedbanegård]] (dér,se hvorogså [[Palads-biograferne liggerTeatret i(København)|Palads dagTeatret]]), men også fra andre af datidens byggepladser i København. Det betyder, at næsten alle byggematerialerne er mindst 150 år gamle.
Oprindelig var der 120 huse, men ét er siden revet ned, fordi det var angrebet af [[hussvamp]]. I [[2011]] blev dette hus dog genopført, i overensstemmelse med lokalplanens[[lokalplan]]en for bestemmelserområdet.
HuseneKvarteret varbestod oprindeligttil at begynde med af udlejningsejendomme, som blev lejet ud til jernbanefunktionærer, små selvstændige håndværkere og andre, der flyttede ud af København eller flyttede fra land til by. Senere blev det andelsboliger.[[andelsbolig]]er Ogog mod slutningen af anden verdenskrig[[besættelsen]] blev det omdannet til ejerboliger[[ejerbolig]]er. Men heltHelt frem til årtusindeskiftetår brugte2000 anvendte Københavns Kommune imidlertid stadig enkelte ejendomme som udlejningsejendomme. ▼Fra starten var husene næsten ens. Men også kun næsten. Arkitekten insisterede på, at der skulle være små forskelle. Fx tegnede han nogle huse med valm, andre med spids gavl. Skorstenene blev ikke placeret ens. Afstanden mellem facaderne på hovedbygning og sidebygning blev tilpasset forhavens størrelse jo større forhave, jo større afstand mellem de to bygningsdele. Desuden blev husene tilpasset de materialer, der kunne skaffes. Derfor er hullet til døre fx forskellig fra hus til hus.
Husene blev til gengæld bygget parvis ens. Og det skal husene forblive. Det var et af de mest klare punkter i den facadecensur, som Københavns Kommune havde pålagt området og som betød, at man skulle søge om tilladelse, hvis man ønskede selv den mindste ændring af facaden.
Servitutten blev ophævet da lokalplanen fra d. 20-02-08 trådte i kraft. Denne bevarende lokalplan indeholder mere tidsvarende bestemmelser, men har stadigvæk til formål at fastholde områdets arkitektoniske særpræg.
▲Husene var oprindeligt udlejningsejendomme, som blev lejet ud til jernbanefunktionærer, små selvstændige håndværkere og andre, der flyttede ud af København eller flyttede fra land til by. Senere blev det andelsboliger. Og mod slutningen af anden verdenskrig blev det til ejerboliger. Men helt frem til årtusindeskiftet brugte Københavns Kommune stadig enkelte ejendomme som udlejningsejendomme.
== Kilder ==
| 