Goldsteins bog: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 4 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q1274360
m wikilink
Linje 52:
Den evige krig mellem superstaterne er tilsyneladende uden formål. ''"Det er en krig, hvis mål er begrænsede, og som udkæmpes mellem stater, der er ude af stand til at tilintetgøre hinanden, som ikke slås af materielle grunde, og som ikke adskiller sig fra hinanden gennem nogen virkelig forskel i ideologi."'' (Som det fremgår at dette kapitel i ''Bogen'', er alle tre superstater stort set baseret på den samme totalitære ideologi som Store Broders Oceanien.) Men Partiet og de tilsvarende grupper i de andre superstater har aldeles gode grunde til at holde krigen i gang.
 
Igen gennemgår forfatteren den (virkelige) historie i det sene 19. og tidlige 20. århundrede og beskriver, hvordan anvendelsen af maskiner i produktionen hævede ''"levestandarden for gennemsnitsmennesket betydeligt. […] Det stod klart for alle tænkende mennesker, at det ikke længere var nødvendigt, at nogle mennesker måtte slide og slæbe og derfor blive betragtet som laverestående individer. Hermed forsvandt den vigtigste årsag til den [[social ulighed|sociale ulighed]], og hvis maskinerne udelukkende var blevet anvendt til dette formål, kunne man i løbet af et par generationer have afskaffet sult, overarbejde, snavs, uvidenhed og sygdom."'' Men da Partiet ønsker at bevare et hierarkisk opbygget samfund med sig selv i toppen, er denne mulighed for at udrydde fattigdom og ulighed en dødelig trussel snarere end noget ønskværdigt, ''"for hvis alle levede under sikrede forhold og havde rigeligt med fritid, ville de menneskemasser, som normalt af deres fattigdom holdes i en tilstand af uvidenhed, begynde at sætte sig ind i problemerne og lære at tænke selv"'' – og i sidste ende omstyrte det [[oligarki]], der hersker over dem. ''"I det lange løb ville et klassedelt samfund kun være muligt, hvis det var baseret på fattigdom og uvidenhed."''
 
Da storproduktion v.h.a. maskiner ikke kunne forhindres, nu da man havde opfundet det, må Partiet sørge for, at produkterne bliver ødelagt, inden de ''"gør tilværelsen for behagelig for den brede befolkning, så den i det lange løb ville blive for intelligent."'' En permanent krigstilstand løser dette problem: ressourcer bliver bevidst spildt på krigen, og ''"krigsindsatsen planlægges altid således, at den skal kunne absorbere det overskud, der måtte være tilbage, når befolkningens nødvendigste behov er blevet dækket. […] Man søger bevidst at holde selv de privilegerede grupper nede på et eksistensminimum, fordi den almindelige mangel på alle ting får små privilegier til at se større ud og således forøger forskellen mellem grupperne."''