Invasiv art: Forskelle mellem versioner

Det klassiske eksempel er bierne''[[bi]]erne og blomsterne''. Bierne lever af nektar fra blomsterne, og mens bierne indsamler nektaren[[nektar]]en, bestøver de blomsterne. På den måde kan blomsterne sætte frø og sprede sig. Bliver blomsterne udkonkurreret af eksempelvis træer, får bierne også problemer med at overleve. Systemet med venner og fjender er med til at opretholde balancen, så ingen del af fødekæden[[fødekæde]]n bliver dominerende gennem længere tid.

Invasive arter opdeles normalt i 2 hovedgrupper; Dyr (eks. [[pattedyr]], fugle[[fugl]]e, insekter[[insekt]]er, [[fisk]] eller [[skaldyr]]) og [[planter]]. Siden starten af 90erne1990'erne har problemer med de invasive arter været kraftigt stigende. Det skyldes primært den stigende trans-globale handel, og udviklingen i menneskets rejsemønster.

Invasive arterspredesarter spredes på en naturlig måde og på en menneskeskabt måde.

Den naturlige spredning sker primært ved hjælp af dyr. De [[Global opvarmning|globale klimaforandringer]] betyder, at levebetingelserne for de forskellige dyrearter ændrer sig. Derfor flytter dyrene sig i nogle tilfælde væk fra det oprindelige levested, og kan derfor blive forvandlet til en invasiv art i den natur, hvor dyret kommer hen. Ulven[[Ulv]]en er et godt eksempel på dette. Det sker sjældnere med planter, fordi planter har behov for en vært til at flytte sig. De kan ikke af egen drift bevæge sig fra et natur-rum til et andet Hovedparten af planterne spredes derfor via menneskers transportmønstre.

Den tilfældige spredning er situationer, hvor mennesket ikke i situationen er opmærksom på, at der sker en spredning. Et eksempel. Under sejlads sætter der sig muslinger[[musling]]er fra en anden verdensdel fast under skibet. Når skibet kommer til Danmark, falder muslingerne af, og trives fint i danske farvande, fordi de ikke har nogen naturlige fjender. De bliver en invasiv art.

Den planlagte spredning er de situationer, hvor mennesket spiller en bevidst, aktiv rolle. Med planlagt menes ikke, at mennesket bevidst ønsker at skade den danske natur med invasive arter. Udtrykket dækker over, at mennesket bevidst har indført arter, som senere spreder sig og bliver til invasive arter. Som eksempelviseksempler kan nævnes Hybenrosen[[Hyben]]rosen og [[Bjørneklo]]. Oprindeligt blev planterne indført af personer, som plantede dem i haverne. Herfra spredte planterne sig til naturen, og i dag udgør de en alvorlig trussel mod den oprindelige danske natur.

Nye rejsemønstre er en væsentlig årsag til spredningen af invasive arter. Den stigende [[turisme]] er med til at bringe verdensdelene tættere sammen, og dermed stiger risikoen også for, at den danske natur kommer i kontakt med andre økosystemer[[økosystem]]er. Stigende verdenshandel og stigende turisme gør det meget svært at forhindre spredningen af invasive arterdem.

Indenfor har de senere år der ligeledes været stigende fokus på bekæmpelse af hybenrosen som invasiv art. En del kommuner ved specielt østkysten bekæmper planten aktivt ved løbende at klippe planten ned på de kommunale arealer. På den måde spreder planten sig ikke så hastig. Også ved bekæmpelse af hybenrosen, eksperimenteres der med brug af frivillig arbejdskraft. Som eksempel kan nævnes, at Sammenslutningen af Unge i Danmark i sommeren 2013 opstartede et projekt, hvor frivillige naturinteresserede i fællesskab registrerer og bekæmper hybenrosen ved de østvendte kyster. Projektet er bl.a støttet af [[Friluftsrådet]] og en række fonde.

Der er også fokus på problemet i [[EU]]. Den 19.september 2013 offentliggjorde [[EU Kommissionen]] en handlingsplan for bekæmpelse af invasive arter. Planen fastslår bl.a. at invasive arter påfører EU landende et årligt anslået tab på 12 mia. [[Euro]]. Tabene kommer bl.a. fra skader på infrastruktur og bygninger, tabte afgrøder samt tabte indtægter fra turisme.

* [http://www.naturstyrelsen.dk/Naturbeskyttelse/invasivearter/Arter/Sortlisten/ Naturstyrelsens liste over de værste invasive arter]