Helt: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
mNo edit summary |
m overført fra hero |
||
Linje 1:
[[Image:Tomb of Artaxerxes I.jpg|thumb|right|Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne.]]▼
En '''helt''' er en person der har udøvet en heroisk handling, som at sætte livet på spil for at redde andre. En kvindelig helt benævnes '''heltinde'''.
==Antikkens helte==
[[Fil:Achilles by Lycomedes Louvre Ma2120.jpg|thumb|left|180px|Den græske hero [[Akilles]], i [[græsk mytologi]] har en halvgud ofte en forælder der er [[græske guder|gud]], den anden menneske.]]
▲[[Image:Tomb of Artaxerxes I.jpg|thumb|right|Gravsted i Naqsh-e Rostam tilhørende Artaxerxes 1., der modtog helten Themistokles på flugt fra sine egne.]]
Det græske ord ''ἥρως (hḗrōs)'' (= helt) kommer sandsynligvis fra [[sanskrit]] ''*ser'', som betyder "at beskytte". Deraf [[gudinde]]n [[Hera]]s navn. Hos [[Homer]] viser ordet til alle krigere, der deltog i kampene om [[Troja]]. Men også [[idræt]]sudøvere, [[general]]er, [[politiker]]e og lovgivere kunne dyrkes som helte og halvt guddommelige skabninger. Denne kultus aftog imidlertid i takt med de [[demokrati]]serende samfundsbevægelser, der skød fart i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 180), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5</ref>
Linje 14:
I [[Athen]] fik den klassiske heltedyrkelse et sidste opsving efter [[slaget ved Marathon]] i 490 f.Kr, men allerede det følgende år blev sejrherren og helten '''Miltiades''' tiltalt for forræderi og idømt en drakonisk [[bøde]] på 50 talenter. Det kunne han naturligvis ikke betale, og han blev sat i [[fængsel]], hvor han snart døde af [[koldbrand]]. Den anden store helt fra [[perserkrigene]], Athens ypperste politiker, '''[[Themistokles]]''', blev [[Ostrakisme|ostrakiseret]] og gik i [[eksil]] på [[Argos]], men dernæst mistænkt for forræderi, og så sig tvunget til at søge tilflugt hos kong Artaxerxes 1. I persisk tjeneste blev han [[guvernør]] i [[Magnesia]] frem til sin død i 459 f.Kr. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 181)</ref>
== Etymologi ==
Ordet betyder "[[helt]]" eller "herre" på græsk, og har sandsynligvis sin oprindelse fra [[sanskrit]] ''*ser'', som betyder "at beskytte". Deraf [[gudinde]]n [[Hera]]s navn. Hos [[Homer]] viser ordet til alle krigere, der deltog i kampene om [[Troja]]. Men også [[idræt]]sudøvere, [[general]]er, [[politiker]]e og lovgivere kunne dyrkes som helte og halvt guddommelige skabninger. Denne [[kult]]us aftog imidlertid i takt med de [[demokrati]]serende samfundsbevægelser, der skød fart i det græske kulturområde i 500-tallet f.Kr. <ref>Tord Østberg: ''Alkibiades og Aten'' (s. 180), forlaget Dreyer, Oslo 2013, ISBN 978-82-8265-033-5</ref>
Man mener også at guddomme, der på grund af en svækkelse af deres kult regnedes for mindre end de øvrige guder, blev degraderet til hero. Således dækker begrebet flere forskellige typer af heroer. Gamle svækkede guddomme, mytiske konger og andre, der sås som stamfædre til de græske [[bystat]]er, fremtrædende borgere hvis liv eller død man forbandt noget heroisk ved, og almindelig familiekult. Selve dyrkelsen var ens for dem alle, nemlig [[ofring]]er ved gravene. Det sted hvor en hero var død, var således af betydning for hvor han dyrkedes.
Den [[Hedenskab|hedenske]] dyrkelse af heroerne smeltede senere sammen med den [[Kristendom|kristne]] ærbødighed for [[martyr]]erne. <ref>Martin Schwarz Lausten: ''Kirkehistorie'' (s. 64), forlaget ANIS, Frederiksberg 1997, ISBN 87-7457-202-4</ref>
Diacetylmorfin blev opfundet i 1874, men da medicinalfirmaet Bayer lancerede det som en hostemedicin i 1895, var det under navnet "[[Heroin]]", fordi indtag af medicinen ganske uventet fremkaldte en uforfærdet, "heroisk" opførsel hos [[soldat]]er. <ref>http://heroininfo.org/heroin_facts.html</ref> Efterhånden opdagede man, at diacetylmorfin i virkeligheden er et stærkt vanedannende [[rusmiddel]]; men også i dag omtales det som heroin.
== Kilder og henvisninger ==
| |||