Pollenanalyse: Forskelle mellem versioner

'''Pollenanalyse''', eller ''pollenstatistik'' (undertiden ''[[palynologi]]'' som er hele pollenvidenskaben) er en [[paleobotanik|paleobotanisk]] teknik med hvilken, man studerer [[pollen]]korn i [[tørv]] og [[sediment]]er. Teknikken udvikledes i 1919 primært af [[Lennart von Post]], som fik sin inspiration fra [[Gustaf Lagerheim]]s og [[Rutger Sernander]]s arbejder. Analysen har betydning for økologisk [[arkæologi]] og økologisk evolution, tidligere som metode til [[datering]] af fund og i nyere tid for studier af de botaniske forhold i uligeforskellige tidsperioder, især i [[Kvartær]].

Pollenanalyse er i dag den vigtigste metode til at skaffe sig kundskaberviden om hvorledes, forhistoriske skove så ud. Metoden hviler på den enorme produktion og spredning af pollen, som træer oganemofile [[frøplanter]] står for. Pollenkorn er praktisk talt uforgængelige, det vil sige, at de kan genfindes under mange uligeforskellige forhold og efter årtusinderhundredtusinder af år. En del af pollenkornene havner på steder, hvor de sedimenterer - især i søer, moser og kær - og her bevares, ideidet de fugtige og ret syrefattigeiltfattige miljøer ikke nedbryder pollenkornets yderskal.<ref name="Forntida skogar ">SLU. (1999) Forntida skogar och framtida skogsbruk i södra Sverige: historiska fakta och idéer om skogsskötsel SLU Kontakt 5, Alnarp 1999.ISBN 91-576-5589-8.</ref> Samtidig er sådanne steder egnede til at sikre en tidsmæssig lagdeling, det vil sige, at man fra uens dybder vil kunne få overblik over forandringer i vegetationen.

I det fugtige underlag nedsænkes et tyndt, hult rør. Ved hjælp af dette hentes boreprøver fra sedimentet, hvis lagfølge viser hvor længe, pollenkornene har ligget i de uligeforskellige dybder. Alderen for de uligeforskellige lag bestemmes i dag med [[Kulstof 14-datering|kulstof-14]]-metoden, hvis de er yngre end ca. 50.000 år. MedVed hjælp af at [[mikroskop]] bestemmes pollenkornene til enpollenkornenes [[art]]er eller en[[Slægt slægt(biologi)|slægter]], idet pollenkornenes udseende varierer efter træ eller plante.<ref name="Forntida skogar"/> Bestemmelsen opgøres i statistiske fordelinger for de enkelte arter.

Blandt andet på grund af, at uligeforskellige arter afgiver uligeforskellige mængder af pollen, er mængden af pollen i en borekerne ikke direkte proportional med, hvor almindelige, de uligeforskellige arter var i omgivelserne. For at kunne bestemme den virkelige sammensætning af fx de enkelte træsorter i en forhistorisk skov har man derfor beregnet en korrelationsfaktor for hver art. Forholdet mellem pollenforekomsten for græsgræsser henholdsvis trætræer fra en vis tidsperiode giver en rettesnor for hvor lukket (eller åben), skoven var.<ref name="Forntida skogar "/>

ÅrI 1916 var den svenske geologengeolog Lennart von Post den försteførste atttil presenteraat ettpræsentere et pollendiagram (därhvor olikaforskellige arters pollenmängdpollenmængde jämförsangives övergennem tiden)<ref name="Forntida skogar "/>.