Kancelli: Forskelle mellem versioner

'''Kancelli''' ([[latin]] ''cancelli'' gitter, skranke, regeringskontor) (''Fremmedordbogen'') er en generel betegnelse for [[middelalder]]ligt skrivekontor med ansvar for produktion af officielle dokumenter. Titlen [[kansler]] tilfalder den person, der leder kontoret og blev ofte besat af vigtige [[Minister|ministre]] i flere lande, og er stadig titlen på regeringsoverhovedet i det moderne [[Tyskland]], [[Østrig]] og [[Schweiz]].

 

Kancellierne oprindelse fortaber sig i [[middelalderen]]. Frem til [[enevælden]]s indførelse i 1660 udgjorde Kancelliet den administrative enhed, der forestod ekspeditionen af alle kongelige ordrer og [[brev]]e. Der fandtes tillige et rentekammer, men [[Rentekammeret]]s sager måtte også gennem Kancelliet. I det 16. århundrede oprettedes et særskilt tysk kancelli, der skulle stå for korrespondance på tysk og på [[latin]], og som derfor fik dels med [[hertugdømmerne]], dels med udenrigske anliggender at gøre.

 

Efter statsforandringen 1660 omlagdes centralforvaltningen, idet man gik over til et kollegiestyre: man adskilte nu Danske Kancelli og Tyske Kancelli helt fra hinanden, gjorde [[Rentekammeret]] (1660-1679 kaldet [[Skatkammerkollegiet]]) selvstændigt og oprettede ydermere [[Krigskollegiet]] og [[Admiralitetskollegiet]] til overtagelse af henholdsvis hærens og flådens anliggender, desuden [[Statskollegiet]] til behandling af sager af almindelig betydning (nedlagt 1676).<ref>Fabritius og Hatt, s.136-138</ref>

 

'''Danske Kancelli''' var frem til [[Danmarks Riges Grundlov|Grundlovens]] forberedelse i [[1848]] det eneste regeringskontor for [[Kongeriget Danmark|kongeriget]] og ekspederede alle statssager. Under ''Danske Kancelli'' var en særlig afdeling ''[[rentekammeret]]'', som stod for [[stat]]ens finanser. Sager vedrørende [[hertugdømmerne]] ekspederedes af det ''Slesvig-Holstenske Kancelli'' eller ''Tyske Kancelli''.

 

''[[Danmarks Riges Grundlov]]'' blev underskrevet i sin oprindelige form [[5. juni]] [[1849]] af [[Frederik 7.]]. Denne dato markerede dermed [[Danmark]]s overgang fra [[enevælde]] til [[konstitutionelt monarki]].

 

 

''Tyske Kancelli'' opstod i [[1523]] og benævntes således, fordi dets forvaltningssprog var tysk. Det var på den ene side den centrale udenrigspolitiske myndighed, på den anden side tillige den øverste forvaltningsinstans for de dele af Riget der ikke hørte under kronen, nemlig [[hertugdømmerne]]. Om sidstnævnte del af kancelliet bruges traditionelt betegnelsen Tyske Kancellis Indenrigske Afdeling. De udenrigspolitiske sager udskiltes i [[1770]] i et særligt departement.<br /> <br />I forbindelse med opløsningen af Det tyske Rige i [[1806]] skiftede kancelliet navn til [[Slesvig-Holstenske Kancelli]], efter [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborgs]] indlemmelse i det danske monarki i [[1816]] til [[Slesvig-Holsten-Lauenborgske Kancelli]] (ved traktat mellem [[Prøjsen]], [[Sverige]] og Danmark af [[4. juni]] [[1815]]). Ved systemskiftet [[1849]] blev Kancelliet ophævet; dets indenrigspolitiske afdelings opgaver blev derefter fra [[1851]]/52 varetaget af ministerierne for [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] h.h.v. [[Holsten]] og [[Kreis Herzogtum Lauenburg|Lauenborg]]. Kancelliets opgaver omfattede alle sager vedrørende hertugdømmernes indre og ydre anliggender. Arkivet er dermed et af de vigtigste arkiver i landsarkivet.