Versionen fra 3. nov. 2013, 10:22 redigér Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.750 edits m →‎Se også: wikilink ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 3. nov. 2013, 11:42 redigér fjern redigering Økonom (diskussion \| bidrag) Administratorer 13.750 edits tilføjet sociologisk synsvinkel og to kvantitative opgørelser Gå til næste forskel →
Linje 1: '''Arbejderklassen''' er et begreb, der særligt tilskrives [[socialisme\|socialistiske]] eller [[marxisme\|marxistiske]] og [[anarkisme\|anarkistiske]] ideer. Benævnelsen arbejderklassen blev ikke bare i de nævnte idéstrømninger, men i høj grad også folkeligt, optaget i sprogbrugen til at beskrive den gruppe af mennesker, der må sælge deres arbejdskraft til andre mod betaling under den [[kapitalisme\|kapitalistiske]] produktionsmåde. Arbejderklassens modsætning var klassen af kapitalejere eller [[kapitalist]]er. Ud over politiske sammenhænge anvendes begrebet også inden for [[sociologi]]en som betegnelse for en særlig samfundsgruppe, der er afgrænset ud fra sin position i arbejdslivet og adgang til forskellige typer af magt. Efter den industrielle produktionssektors tilbagegang i Danmark gennem [[1980'erne]] og [[1990'erne]] bliver ordet næsten ikke brugt ud over i de nævnte idéstrømninger. Det anses enten som et gammeldags ord eller som et direkte forældet økonomisk begreb. Mange midterorienterede 'arbejdere' ønsker ligeledes ikke at blive forbundet med den traditionelle [[klassekamp]]. Ordet ''arbejder'' bliver derfor i dag oftest betragtet som nedladende.{{kilde mangler\|dato=Uge 19, 2010}} Der findes dog stadig visse lønarbejdere, som lægger en vis stolthed i ordet ''arbejder'' og i stedet betragter brugen af det passive subjekt ''lønmodtager'' som nedladende.{{kilde mangler\|dato=Uge 19, 2010}} Efter den industrielle produktionssektors tilbagegang i Danmark gennem [[1980'erne]] og [[1990'erne]] bliver ordet sjældnere brugt ud over i de nævnte specielle sammenhænge. Mange anser det for enten et gammeldags ord eller et direkte forældet [[økonomi]]sk begreb. == Nyere sociologiske opgørelser af arbejderklassens størrelse i Danmark == Samfundsforskeren [[Erik Jørgen Hansen]] afgrænsede i sin bog ''Den maskerede klassekamp'' fra 1990 arbejderklassen som de personer, der hverken ejer [[økonomi]]sk, [[bureaukrati]]sk eller kundskabsmæssig [[kapital]] af betydning. Han beregnede, at dette gjaldt 56 % af befolkningen.<ref>Hansen, E. J. (2002): Konflikter og uligheder i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. S. 59ff.</ref> I debatbogen ''Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt'' definerer forfatterne arbejderklassen som personer, der enten har en [[erhvervsuddannelse]] eller er [[ufaglært]]e, og som er tilknyttet [[arbejdsmarked]]et og ikke er [[selvstændig]]e eller topledere. I 2012 udgjorde arbejderklassen med denne definition 47 % af de 18-59-årige (fraregnet studerende).<ref> [http://gyldendal.dk/boeger-til-voksne/politik-debat/9788702134643/det-danske-klassesamfund Olsen, L., N. Ploug, L. Andersen og J. S. Juul (2012): Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt. Gyldendal.]</ref> == Se også == * [[Samfundsklasse]] * [[Løn (arbejde)]] til [[Lønarbejder]]en, som måske er den der har afløst den forældede ''arbejder'' fra ''arbejderklassen'' == Kilder == ~~{{samfstub}}~~ {{Reflist}} [[Kategori:Samfundsøkonomi]] [[Kategori:~~Samfundsvidenskab~~Sociologi]] [[Kategori:Socialisme]]

Arbejderklasse: Forskelle mellem versioner