Social rang og mobilitet (bog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m rettet intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 1:
'''Social rang''' betegner den anseelse eller mangel på samme, som folk tilhørende bestemte erhvervsgrupper eller stillinger nyder i det samfund, de forekommer i. Udtrykket vandt aktualitet i Danmark i 1962, da [[Kaare Svalastoga]] og [[Preben Wolf]] udgav bogen "Social Rang og Mobilitet". Bogen var en offentliggørelse af en undersøgelse, hvor man havde bedt et repræsentativt udvalg af befolkningen om at vurdere den indbyrdes anseelse af forskellige befolkningsgrupper. Den sociale rang har i princippet intet at gøre med hverken indkomst- eller formueforhold, uddannelsesforhold, stilling som selvstændig eller ansat eller arvede og tildelte titler, men undersøgelsen afspejlede, at sådanne forhold alligevel vil spille en rolle i almenhedens rolle for den sociale rang.
"Social rang" udskilte ni rangklasser<ref>''Social Rang'', s. 64-67</ref>:
#Højere overklasse, omfatter kongehusets medlemmer
#Mellemste overklasse, statsministre, ambassadører, biskopper og departementschefer
#Lavere overklasse, folk med over 100 ansatte samt funktionærer og embedsmænd med særlig uddannelse fx professorer
#Højere middelklasse, selvstændige med 25-100 ansatte, embedsmænd med akademisk uddannelse
#Mellemste middelklasse, selvstændige med 5-25 ansatte, funtionærer med 10-50 underordnede og/eller med studentereksamen
#Lavere middelklasse, selvstændige med 1-5 ansatte samt funktionærer med 9-10 års skolegang
#Højere arbejderklasse, selvstændige uden ansatte samt fagligt uddannede arbejdere
#Mellemste arbejderklasse, ufaglærte samt mindre selvstændige (skopudsere, gadesælgere)
#Lavere arbejderklasse, fx prostituerede, vagabonder, vaneforbrydere, langvarigt forsorgsunderstøttede
== Noter ==
{{Reflist}}
== Litteratur ==
| |||