Versionen fra 29. jul. 2013, 20:49 redigér Roede (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 102 edits Bedre etymologi ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. nov. 2013, 22:36 redigér fjern redigering Toxophilus (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 103.849 edits m Småret Gå til næste forskel →
Linje 3: En '''brosten''' er en [[Rektangel\|rektangulær]], tilhugget natur[[sten]], der måler ca. 15x16x21 cm og vejer ca. 12 kg. Som regel er materialet [[granit]], men brosten af [[basalt]] og [[gnejs]] ses også. Betegnelsen ''brosten'' har sin baggrund i, at "broer" af [[træ]]fjæle]] (brofjæle) blev lagt som dækker over de mudrede gader og stræder i [[middelalder]]byerne i [[Nordeuropa]] for at lade folk færdes tørskoet i de våde gader. I det 16. århundrede blev træbrolægning efterhånden udskiftet med gadedækker af sten, og denne belægning overtog navnet "bro" eller "stenbro" efter den ældre træbrolægning.<ref>Troels-Lund, Troels Frederik: ''Dagligt Liv i Norden i det sekstende Aarhundrede''. 4. udgave, København og Kristiania 1914, Bind 2, side 91-99.</ref> Brosten forveksles undertiden med de noget mindre [[chaussésten]], der har ca. samme anvendelse, men måler 8-12 cm (nominelt 10 cm) på alle ledder og vejer 2-2,5 kg. Linje 9: I de seneste år er brosten og chaussésten kommet i brug igen. De er bestandige, og med det rette håndelag kan de bruges til belægning og [[Belægning (trafik)\|trafikbelægninger]] med stor holdbarhed over for både tryk og vrid. Da de heller ikke ødelægges af [[vejsalt]], foretrækker man ofte dette materiale til finere stabilisering af veje og pladser. == ~~Kilder~~Referencer == {{reflist}}

Brosten: Forskelle mellem versioner