Kroning: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Amkaa (diskussion | bidrag)
m kategori
m lidt wiki i artiklel, der kunne strammes
Linje 1:
'''Kroning''' er en [[begivenhed]], hvor en [[majestæt]] [[stadfæste]]r sit [[embede]] som [[regent]] ved at få sat en [[krone (hovedbeklædning)|krone]] på sit [[hoved]].
 
 
'''En [[enevælde|enevældig]] konge''' "kroner sig selv" – og bliver ikke kronet af adelen, da han ikke er underlagt nogen, anden end Gud. Den enevældige konge er per automatik konge, når forgængeren dør – men lader sig [[kongesalve|salve]] af øverste gejstlige, som regel et lille års tid efter.
 
[[Napoleon]] afveg dog fra denne [[skik]] ved at krone sig selv. Napolen var ikke konge, men [[Kejser]], og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".
NB: Napolen var ikke konge, men [[Kejser]], og søgte i den egenskab at fremstå som "særlig udvalgt".
 
'''Kroningen''' sker som en tradition ved [[valgkongedømme]]t, hvor en kreds af stormænd -riddere, [[adel]], etc- vælger og anerkender "een til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets [[udenrigspolitik|udenrigspolitiske]] opgaver. Herunder krig og forhandlinger.
 
'''Kroningen''' sker som en tradition ved [[valgkongedømme]]t, hvor en kreds af stormænd -riddere, [[adel]], etc- vælger og anerkender "een til at være den første blandt ligemænd" og til at varetage rigets [[udenrigspolitik|udenrigspolitiske]] opgaver. Herunder krig og forhandlinger.
 
Når en konge blev kronet, underskrev han samtidig en [[håndfæstning]], der fastlagde hans råderum over for adelen. Samtidg udpegede han sin stedfortræder / efterfølger / [[kronprins]] -som regel en søn – og denne tronarving var således den oplagte kandidat, til at efterfølge ham. Ofte opstod der dog et tomrum og en magtkamp, når arvefølgen – efterfølgeren – ikke var oplagt. Perioder med [[Interregnum]], eller kongemord etc er ikke ukendte i [[Danmarkshistorien]].