Slaget på Fælleden: Forskelle mellem versioner

 

Store dele af befolkningen var udelukket fra at kunne stemme. I Københavnsområdet var der kun 6%, som kunne stemme, mens der var 14% på landsplan, som kunne stemme. Fruentimmer, såkaldte fjolser, forbrydere, folkehold (tyende) og de fattige havde ikke stemmeret. Hvis man mistede sit arbejde og ikke kunne forsørge sin familie, modtog man fattighjælp eller røg på en af kommunens fattiggårde. Arbejdsløse blev frataget deres stemmeret. De arbejdere som havde arbejde kunne stemme, men mange undlod dette eftersom de ikke havde forståelse for den rettighed, de havde, eller også havde de ikke overskuddet.<ref name=NOA2010-side14 />

I Paris, Frankrig, havde arbejderne i 1871 taget magten og efter socialistisk forbillede dannet Pariserkommunen. Denne magtovertagelse endte, som mange andre oprør i Frankrig meget blodigt, da oprøret blev slået ned. Mellem 30.000 - 40.000 mennesker slået ihjel i gadekampene, heriblandt mænd, kvinder og børn. Et lignende blodbad var den danske regering dog ikke interesseret i.<ref name=NOA2010-side14 />