Gediminas af Litauen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Addbot (diskussion | bidrag)
m Bot: Migrerer 30 interwikilinks, som nu leveres af Wikidatad:q244852
m links rettet
Linje 48:
 
== Valg af religion ==
Gediminas arvede et stort territorium, som omfattede [[Det egentlige Litauen]], [[Žemaitija]], [[Novgorodok]], [[Podlasie]], [[Polotsk]] og [[Minsk]], men territoriet blev angrebet af stærke, begærlige fjender, de farligste af dem var den [[Tyske Orden]] og [[den Liviske Orden]]. De systematiske angreb på Litauen som korsridderne gennemførte, under påskud af at ville kristne landet, havde for længst forenet alle litauiske stammer mod fjenden. Imidlertid var Gediminas mål ikke at gøre Litauen sikkert, men at skabe et mægtigt dynasti. Derfor indledte han diplomatiske forhandlinger med [[Pavestolen]]. I slutningen af 1322 sendte han breve til pave [[pave Johannes 22.|Johannes XXII]], hvor han anmodede om pavens beskyttelse mod ordenens forfølgelser, informerede om de privilegier, der allerede er blev ydet til [[Dominikanerordenen|Dominikanerne]] og [[Franciskanerne]] i Litauen til forkyndelsen af Guds or og anmodede paven om at sende legater, der kunne optage ham i kirken.
 
Ved modtagelsen af et positivt svar fra pavestolen, cirkulerede Gediminas et brev, dateret den 25. januar 1325, til de vigtigste [[Hanseforbundet|hansestæder]], hvori han tilbød fri adgang til sine landområder for mænd af enhver bestilling og erhverv: fra adel og riddere til jordbrugere. Indvandrerne kunne vælge deres egne bosættelser og styre efter egne love. Præster og munke blev også opfordret til at komme og bygge kirker i [[Vilnius]] og [[Novgorodok]]. I oktober 1323 var repræsentanter for [[ærkebiskop]]pen af [[Riga]], [[biskop]]pen af [[Tartu|Dorpat]], [[konge]]n af [[Danmark]], Dominikaner og Franciskaner ordnerne, og [[stormester]]en for den [[Tyske Orden]] samlet i Vilnius, hvor Gediminas bekræftede sine løfter og forpligtede sig til at blive døbt så snart pavelige udsendinge ankom. En aftale blev derefter undertegnet, mellem Gediminas og de delegerede på hele den kristne verdens vegne, der bekræftede de lovede privilegier.
Linje 62:
Historikeren [[Stephen Christopher Rowell]] har givet udtryk for et andet syn på Gediminas formodede ønske om at konvertere til kristendommen i bogen ''Lithuania Ascending: A Pagan Empire within East-Central Europe 1295-1345''. Rowell mener, at Gediminas aldrig havde tænkt sig at blive kristen, da det ville have fornærmet de urokkeligt hedenske indbyggere i [[Žemaitija]] og [[Aukštaitija]], kerneområderne i Litauen. Snarere var hans taktik at få støtte fra paven og andre katolske kræfter i konflikten med den [[Tyske Orden]] ved at give gunstige betingelser for katolikker, som levede i Litauen og fingere en personlig interesse for den kristne religion.
 
Rowell påpeger at formuleringen af brevet til pave [[pave Johannes 22.|Johannes XXII]] fra 1322 var forsætligt vagt, og at udtrykket ''"fidem catholicam recipere"'' kan fortolkes som at "acceptere katolicismen for ham selv", eller blot "velkomme den katolske tro til Litauen (dvs. tillade katolikker at praktisere deres religion der)". Som han siger på side 197 i sin bog:
<blockquote>
Tvetydigheden i udtrykket "fidem recipere" er sikkert bevidst. Det giver indtryk af, at storfyrsten beder om dåb og faktisk er det betydningen. Men det er så vagt, at det simpelthen kan betyde, at katolikker var velkomne i Litauen. Det er den betydning Gediminas senere valgte tillægge sine breve.