Gælisk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
præciserer navn og exit skabelon
rettet artiklen igennem goidelisk->gælisk
Linje 1:
'''Gælisk''' ellerældre dansk form '''goidelisk''' er en gruppe af [[keltiske sprog]], der stammer fra de britiske øer. GoideliskGælisk tilhører ø-sprogsgrenen sammen med [[brythonisk]] og har været udbredt i et område fra det sydligste [[Irland (ø)|Irland]] over [[Isle of Man]] til det nordligste [[Skotland]]. Der er tale om et [[dialektkontinuum]], så de enkelte sprog kan betragtes om [[dialekt]]er af et fælles sprog. I moderne tid er der tre goideliskegælisk sprog: [[Irsk (sprog)|Irsk]], [[manx]] og [[skotsk gælisk]]. GoideliskGælisk hører til den såkaldte q-gren af de keltiske sprog.
 
== Navngivning ==
Traditionelt har man tilføjet ordet "gælisk" til de tre goideliskegælisk sprog, men for irsk og manx er dette unødvendigt, da der kun findes den gæliske udgave af sproget, mens det for skotsk har været nødvendigt at præcisere, idet det ellers kan forveksles med det germanske sprog, [[skotsk (sprog)|skotsk]], der sommetider benævnes lavlandsskotsk. Isoleret bruges ordet "gælisk" undertiden som betegnelse for "skotsk gælisk".
 
Betegnelsen for sproggruppen på de respektive sprog er ''Gaeilge/Gaolainn/Gaelic'' på irsk, ''Gaelg/Gailck'' på manx og ''Gàidhlig'' på gælisk skotsk, hvilket er afledt af det [[oldirsk]]e ''Goídelc'', som igen kommer fra gammelwalisisk ''Guoidel'', hvilket betyder "pirat".
 
== Sprogklassifikation ==
Familietræet for de goideliskegælisk sprog ser således ud:
* [[Keltiske sprog]]
** [[Økeltiske sprog]]
Linje 19:
== Historie og udbredelse ==
[[Fil:Map Gaels Brythons Picts.png|thumb|right|upright|Storbritannien og Irland i midten af det 5. århundrede på overgangen mellem romernes tilbagetrækning og grundlæggelsen af de anglosaksiske kongeriger.
{{legend|Green|outline=#aaaaaa|Primært goideliskgælisk område}}
{{legend|Blue|outline=#aaaaaa|Primært [[piktisk]] område}}
{{legend|Red|outline=#aaaaaa|Primært brythonisk område}}
GoideliskGælisk sprog og kultur kom efterhånden til at dominere det piktiske område og i det nordligste brythoniske område.]]
GoideliskGælisk var på oprindeligt afgrænset til Irland, men på et tidspunkt mellem 3. og 6. århundrede begyndte grupper af irere, af romerne kaldet "Scoti", at migrere fra Irland til det, der nu er [[Cornwall]], [[Wales]] og [[Skotland]]. De irere, der bosatte sig i Cornwall og Wales, fik ikke nogen særlig langtrækkende indflydelse på sprogbrugen. Til gengæld smeltede sprog og kultur hos bosætterne i Dál Riada i Skotland sammen med de oprindelige [[pikter]]es sprog og kultur ([[Piktisk]] er et uddødt sprog, der formodes at være af den brythoniske gruppe). På [[Isle of Man]] er det lokale goideliskegæliske sprog manx tæt knyttet til det irske, der tales i det nordøstlige og østlige Irland, samt til det nu uddøde sprog [[galwegisk gælisk]] i [[Galloway]] i det sydvestlige Skotland med en vis indflydelse fra [[norrønt|norrøne sprog]] i forbindelse med [[viking]]einvasionerne og fra de oprindelige britiske indbyggere.
 
Det ældste skrevne goideliskegæliske sprog kaldes [[ældste irsk]], som man ser det i [[ogam]]-inskriptioner op til omkring det 4. århundrede. Formerne i dette sprog er meget tæt på og ofte identisk med [[gallisk]]e former, som man har fundet dem før og under romertiden. Det næste trin, [[oldirsk]], er fundet i marginer til religiøse manuskripter på [[latin]] i perioden 6. til 10. århundrede samt i arkaiske stykker, der er kopieret eller beskrevet i [[middelirsk]]e tekster. Middelirsk er den umiddelbare forgænger for de moderne goideliskegæliske sprog og er den betegnelse, man bruger om sproget, der er nedskrevet i perioden 10. til 12. århundrede. Man kan finde dette sprog i en ganske pæn mængde litteratur, herunder de første irske lovtekster.
 
Klassisk gælisk, også betegnet tidlig moderne irsk, dækker perioden fra 13. til 18. århundrede. I den periode blev det brugt som litteratursproget i Irland og Skotland. Sproget betegnes også som klassisk irsk, men ''[[Ethnologue]]'' bruger i stedet betegnelsen "hiberno-skotsk gælisk" om dette sprog. Mens det skrevne sprog var normen, blev Irland betragtet som det gæliske hjemland for skotsk litteratur.
Linje 43:
Nogle folk i det nordlige og vestlige af det skotske fastland og de fleste på [[Hebriderne]] taler stadig skotsk gælisk, men sproget er vigende i disse år. Det antages, at omkring 60.000 mennesker i Skotland samt omkring 1.000 i [[Nova Scotia]] taler skotsk gælisk.
 
Sprogets historiske udbredelse var meget videre. For eksempel var det hverdagssproget i det meste af resten af det skotske højland indtil lidt over et århundrede siden. [[Galloway]] var også et goidelisktalendegælisktalende område, men galwegisk gælisk er uddødt for over tre århundreder siden. Denne dialekt antages at have været et overgangssprog mellem skotsk gælisk og de to andre goideliskegæliske sprog. Skønt gælisk blev talt i [[Scottish Borders]] og [[Lothian]] i den tidlige højmiddelalder, lader det ikke til, at det har været talt af flertallet, og det var sandsynligvis sproget for jordejerne, den herskende og den religiøse klasse. I andre dele af [[Lowlands (Skotland)|lavlandet]] talte nogle folk britisk og andre skotsk-engelsk, mens den eneste egentlige afvigelse forekom på de nordlige øer [[Orkney]] og [[Shetland]], hvor der blev talt norrønt.
 
Skotland har sit navn fra det latinske ord for en [[gæler]], "scotus" (hvis etymologi er uklar). Skotland betød derfor oprindeligt "gælernes land" i kulturel og social sammenhæng. Indtil sent i det 15. århundrede blev "scottis" i skotsk-engelsk brugt for "gælisk", og de, der talte dette sprog, blev kaldt "scots". Efterhånden som den herskende gruppe kom til at tale skotsk-engelsk/engelsk, blev "scottis" associeret med landet i højere grad end folket, og ordet "erse" ("irsk") blev gradvist brugt til at signalere kulturpolitisk adskillelse med den åbenlyse implikation, at sproget ikke var rigtig skotsk og derfor indikerede fremmedhed.
Linje 126:
 
== Påvirkning af andre sprog ==
Der er to sprog, som goideliskgælisk har påvirket til en vis grad, skønt de ikke selv er goideliskegæliske sprog. [[Shelta]], et sprog talt af nomader i Irland og til dels England, betragtes sommetider som et goideliskgælisk sprog, men er faktisk et særsprog baseret på både irsk og engelsk med en syntaks, der primært stammer fra engelsk.
 
[[Bungi]], der tales af [[métiser]] i dele af [[Canada]], er en engelsk dialekt, der er påvirket af orkneyengelsk, skotsk-engelsk, [[cree-sprog]], [[ojibwe-sprog]] og skotsk gælisk.