Tysklands oprustning i 1930'erne: Forskelle mellem versioner

'''Tysklands oprustning i 1930'erne''' dækker over den mandskabsmæssige og materielle udvidelse af Tysklands hær, flåde og luftvåben mellem [[Nazisme|nazisternes]] magtovertagelse i januar [[1933]] og starten på [[2. verdenskrig]] den [[1. september]] [[1939]]. Oprustningen af [[Wehrmacht]], - som blev grundlagtgrundlagdes i [[1935]] som overordnet organisation for hær ([[Heer]]), flåde ([[Kriegsmarine]]) og luftvåben ([[Luftwaffe (Wehrmacht)|Luftwaffe]]) - var en integreret del af den [[nationalsocialisme|nationalsocialistiske]] politik, og var for [[Adolf Hitler|Hitler]] den vigtigste forudsætning for generobringat afgenerobre det [[Tyske rige]]s stormagtsstatus.

Som resultat af den energisk gennemførte genoprustning, hvis fundament allerede var lagt i [[Weimar-republikken]], opstod der med Wehrmacht en stærk militær magtfaktor på det [[europæisk]]e fastland, men på grund af en ineffektiv rustningsorganisation og mangelenmanglen på en samlet oprustningsplan, lykkedes det ikke at skabe den nødvendige basis for en oprustning i dybden, som kunne understøtte en længerevarende krig. I direkte sammenhæng med oprustningen opstod fireårs-plan-myndigheden, der udover at stå for selve oprustningen også havde til opgave at opruste industrien til at kunne understøtte en krigsøkonomi. Af den i [[Versailles-traktaten]] fastlagte hær på 100.000 mand blev der i løbet af 7 år skabt en værnemagt på 4,5 mio. mand, som dog på grund af det rasende tempo hvor under det var foregået, var ramt af betydelige mangler hvad angår kvaliteten af materiel og personel.