Bibliotek: Forskelle mellem versioner

{{harflertydig|Programbibliotek}}

[[Fil:Chambery interieur mediatheque 600px.jpg|thumb|Indenfor på médiathèque Jean-Jacques Rousseau i Chambéry (Frankrig)]]

'''Bibliotek''' (fra det græske βιβλιοθήκη ''boglager'') er en samling af bøger, håndskrifter og andet referencemateriale (kort, film, bånd, etc.) og stedet, hvor disse opbevares. Der skelnes mellem flere ''bibliotekstyper'':

 

Verdens ældste biblioteker er de [[Egypten|egyptiske]] tempelsamlinger i Memfis, de [[Persien|persiske]] kongers i Susa og [[assyrerkongen]] Assurbanipals bibliotek af [[lertavle]]r, som nu til dels findes i [[British Museum]]. Arkivsamlingen i oldtidsbyen [[Mari]], som nedbrændte omkring 1760 fvt., hvormed tusindvis af lertavler blev bevaret for eftertiden af flammernes hede, kan også opfattes som en tidlig type bibliotek. Hos de gamle [[Grækenland|grækere]] og andre samtidige folkeslag var de i gudetemplerne bevarede arkiver de første biblioteker. I [[Athen]] skal [[Peisistratos]] have grundlagt det ældste offentlige bibliotek, og i [[Rom]] var det ældste den samling, som [[Æmilius Paulus]] bragte hjem som [[krigsbytte]] (168 f. Kr.), og som blev forøget af [[Sulla]].

 

 

[[Augustus]] virkeliggjorde [[Julius Cæsar]]s plan om et offentligt bibliotek og grundlagde to: det octavianske og det palatinske. Det sidste bestod helt til pave [[Gregor den Store]]. Fra Augustus' dage hørte et privatbibliotek til en fornem romers fornødenheder. Disse romerske samlingers ydre indretning kendes dels fra [[Vitruvius]] og [[Plinius den Ældre]], dels gennem udgravningerne i [[Herculaneum]]. I det [[4. århundrede]] var der i Rom 29 offentlige biblioteker.

 

=== Efter bogtrykkerkunsten ===

Et opsving skete, da [[papir]]fabrikation af [[klud]]e blev opfundet inden udgangen af [[14. århundrede]], og yderligere ved [[bogtryk]]kerkunstens opfindelse i århundredet efter. Nu blev biblioteket først og fremmest samlinger af trykte bøger. [[Reformationen]] øvede indflydelse på biblioteksvæsenet: Da klostrene blev ophævet, tilfaldt deres [[bogsamling]]er byer, kirker eller lærde institutioner og regerende fyrster. Det blev [[fyrstebibliotek]]erne og [[universitetsbibliotek]]erne, der fra fik betydning, og de fleste af nutidens [[nationalbibliotek]]er er grundlagt af fyrster. Fx nogle af Europas største biblioteker som [[Bayerische Staatsbibliothek]] i [[München]], [[Hofbiblioteket i Wien]] og [[Bibliothèque Nationale i Paris]].