Nicolai Abildgaard: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat intern henvisning |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
||
Linje 24:
}}
[[Fil:Lykkens tempel.jpg|thumb|''[[Lykkens Tempel]]'', maleri på skærmbræt. Har tilhørt [[Johan Bülow]] til [[Sanderumgaard]].]]
'''Nicolai Abraham Abildgaard''' ([[11. september]] [[1743]] i [[København]] – [[4. juni]] [[1809]] på "Spurveskjul" ved
Hans sommervilla ''Spurveskjul'' ved [[Frederiksdal]] og flere af hans møbler eksisterer i dag.
Abildgaard udsmykkede [[Christian VIII's Palæ]] på [[Amalienborg]], som blev ført tilbage til den originale farvesætning ved en indvendig restaurering 1993-1996.
== Liv og gerning ==
[[Fil:Den sårede Filoktet.jpg|thumb|left|''Den sårede Filoktet'', 1775, [[Statens Museum for Kunst]].]]
▲'''Nicolai Abraham Abildgaard''' ([[11. september]] [[1743]] i [[København]] – [[4. juni]] [[1809]]<ref name=gravsted_dk>{{gravsted.dk navn|nicolaiabildgaard}}</ref>) var en [[Danmark|dansk]] [[maler]], [[arkitekt]] og [[professor]]. Han var søn af videnskabsmanden [[Søren Abildgaard]] og bror til dyrlægen [[P.C. Abildgaard]].
Efter at være blevet malersvend arbejdede han som medhjælper under Mandelberg, samtidig med, at han gennemgik [[Kunstakademiet]], hvis mindre guldmedalje han vandt 1765 og 1766; den store tilkendtes ham 1767 for "David salves af Samuel", men der gik 5 år før, at han opnåede det rejsestipendium, som han ellers havde måttet forvente efter guldmedaljen. Han drog til [[Rom]], hvor han blev i 5 år, hvor han var optaget dels af selvstændig produktion, dels og fornemmelig af at kopiere klassiske ornamenter for akademiet, af studier efter renæssancens mestre og af at studere arkitektur og arkæologi. De ældre kunstnere, han med størst iver og udbytte dyrkede, var [[Rafael]], [[Michelangelo]], [[Tizian]] og [[Caracci]]’erne. Af de vist nok ikke synderlig mange originalarbejder, han udførte i Rom, blev kun eet særlig betydeligt og almindelig kendt: "Filoktet på Lemnos" (eller "Den sårede [[Filoktet]]"). Stærkt påvirket, som det er, i formen af Michelangelo, i farven af Tizian, er det dog et værk, der vidner om en dyb, personlig opfattelse af det tragiske emne og en eminent dygtighed, ikke mindre i farvegivningen end i den grandiose linieføring. Billedet blev, da det kom til København, modtaget med overordentlig anerkendelse og gav anledning til, at Abildgaard blev udset til professor ved akademiet. Kort efter sin hjemkomst blev han medlem af dette, og et par måneder senere overtog han professoratet, der forenedes med stillingen som kongelig historiemaler med en årlig løn af 200 [[daler]] [[courant]], en sum, der kort efter forhøjedes til det dobbelte; senere steg hans faste indtægt betydelig.
=== Malerier til Christiansborg ===
Den første store bestilling, Abildgaard der efter fik, lød på en række malerier til [[Christiansborg]], fremstillinger med motiver fra de oldenborg’ske kongers levned eller allegoriske hentydninger dertil samt en del symbolsk-ornamentale arbejder. Største delen af disse blev færdige i løbet af omtrent 14 år, men gik til grunde ved [[Christiansborgs brand 1794|slotsbranden 1794]], så de kendes nu fortrinsvis efter skitserne, der nu hænger på Kunstmuseet som vidnesbyrd om Abildgaards sans for klar og rytmisk komposition, men helt savner egenskaber, der kan vække stemning eller interessere som udslag af varme for emnerne og for de fremstillede personer.
▲Abildgaard udsmykkede [[Christian VIII's Palæ]] på [[Amalienborg]], som blev ført tilbage til den originale farvesætning ved en indvendig restaurering 1993-1996. Han illustrerede i [[1789]] [[Jens Baggesen]]s danske oversættelse af [[Ludvig Holberg]]s ''[[Niels Klims underjordiske Rejse]]'' udgivet af et selskab. Desuden tegnede han [[Frihedsstøtten]], som stod færdig i 1797.
Abildgaard blev hårdt ramt han, da i 1794 med slottet de værker, han selv regnede for sit livs betydeligste gerning, gik op i luer. I de følgende 5 år malede han så godt som intet.
Abildgaards smag var konsolideret i hans studietid i [[Rom]] 1772-77 og studiet af hans helte fra høj[[renæssance]]n og [[antikken]]. Hans "Den sårede [[Filoktet]]" ([[Statens Museum for Kunst]]) er et blændende eksempel på gælden til den græske antik, men udtrykker samtidig med sin dramatiske lyssætning og komposition den inspiration Abildgaard fik fra samtidige romantiske kunstnere som [[Johann Heinrich Füssli]]. Da Abildgaard kom hjem til Danmark efter opholdet i Rom, viste den romantiske stil sig ikke gangbar blandt hans publikum og bestillere, og han benyttede en mere nøgtern nyklassicistisk form i sine arbejder for fx kongehuset. På sine ældre dage malede og tegnede han en del [[Erotik|erotiske]] motiver.▼
=== Andre malerier ===
En ganske anden forestilling om Abildgaards betydning får man af de mindre omfangsrige billeder, han malede samtidig med dekorationerne til slottet. Højest iblandt dem har sikkert hans "Sokrates i henrykkelse" raget op, men desværre kendes det nu kun af Clemens’ [[kobberstik]], der viser os en komposition, bygget op af store og skønne linier og rummende en lige så stærk som ædel følelse. Et andet, med ualmindelig bredde og energi maleri var "Ossian synger til sit harpespil" i hvilket råder en vældig naturstemning, som intet andet værk af Abildgaard ejer noget tilsvarende til. Fra samme tid, [[1789]], er de skitsemæssigt udførte billeder lavede som grundlag for Clemens’ stik til [[Jens Baggesen]]s danske oversættelse af [[Ludvig Holberg]]s ''[[Niels Klims underjordiske Rejse]]'', ganske blottede for lune, men friske i udførelsen og af ikke ringe farveskønhed.
=== Ægteskaberne ===
I 1781 giftede Abildgaard sig, men tre år efter forlod hans hustru ham for at ægte en anden. Dette slag forvandt han dog vist ret hurtigt. I 1799 forelskede han sig igen i en ung kvinde og vaktes derved til ny kunstnerisk virksomhed; først 1803 giftede han sig igen, men da forelå allerede ikke få af hans mærkeligste billeder færdige, således de fire store, han malede over motiver fra Terents’ komedie "Pigen fra Andros". Uden tvivl har de deres største værd som oplysende illustrationer til tidens opfattelse af livet i en oldtidsby, men ved siden deraf interesserer de dog også som prøver på kunstnerens overlegne tekniske dygtighed.
Endnu højere står to billeder med scener fra Apulejus’ fortælling om æslet. I dem begge er opbygningen, den måde, hvorpå figurerne fylder rummet, og liniernes sammenspil udslag af stor kunstnerisk formåen, og aldrig er mesteren i henseende til farvens blødhed og lyskraft kommet sine forbilleder så nær som i disse arbejder, der også ved bevægelsernes udtryksfulde og storstilede skønhed og ved talende fysiognomi vel kan siges at overgå alt, hvad han ellers har ydet. Nærmest disse værker står i rang det større billede "Papirius og hans moder".
=== Andre kunstværker ===
I samme periode af sit liv virkede Abildgaard også som arkitekt. Hans hovedværk på dette område er vel nok tegningen til [[Frihedsstøtten]], som stod færdig i 1797, men også det smukke hus, Nytorv nr 5, samt [[Apistemplet]] i [[Frederiksberg Have]] skyldes ham. Et og andet modellerede han, og med sine møbeltegninger fx til ''Klismosstolen'' sikrede han sig navn som den første danske kunstner, der har gjort noget for [[kunsthåndværk]]ets udvikling.
=== Kunstakademiet ===
En stor del af sin kraft viede Abildgaard gerningen ved [[Det Kongelige Danske Kunstakademi]] , ved hvilket han virkede som medlem. Han blev professor og dets direktør i [[1778]], i [[1779]]-[[1791]] og [[1801]]-[[1809]]: energisk, myndig og egenrådig, men klog, retfærdig og uden smålighed, villig til at støtte yngre talenter. Han støttede således blandt andre [[Thorvaldsen]] i dennes vanskelige ungdomsår.
== Samtidens og eftertidens vurdering ==
▲Abildgaards smag var konsolideret i hans studietid i [[Rom]] 1772-77 og studiet af hans helte fra
Som maler blev han i sin tid højt vurderet af den kreds, der kaldte sig »de skønsomme kunstens yndere«, men af de slægter, der fulgte nærmest efter hans og fik deres syn på kunst opdraget under [[Eckersberg]]’s og [[Høyen]]’s indflydelse, blev han i høj grad undervurderet. Senere er han atter kommet til ære og værdighed.
I 2009 viste [[Statens Museum for Kunst]] den store udstilling "Nicolai Abildgaard – kroppen i oprør", hvortil der blev udgivet et katalog med titlen ''Kroppen i oprør''.
==
{{Reflist}}▼
== Litteratur ==
* Thomas Lederballe, Martin Myrone, Charlotte Christensen, Kasper Monrad, Henrik Ole Holm og Louise Fussing , ''Nicolai Abildgaard – kroppen i oprør'', Statens Museum for Kunst, 2009. ISBN 978-87-92023-34-6 (dansk), ISBN 978-87-92023-35-3 (engelsk).
Line 47 ⟶ 83:
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/1/0107.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind I (1915), s. 91-92; opslag: Abildgaard, Nicolai Abraham]
{{Commonscat|Nicolai Abraham Abildgaard|Nicolai Abraham Abildgaard}}
*{{kid navn|124}}
▲{{Reflist}}
{{FD|1743|1809|Abildgård, Nicolai}}
| |||