Eurozonen: Forskelle mellem versioner

Siden da er området blevet udvidet til at omfatte [[Slovenien]] fra 1. januar 2007 og [[Cypern]] og [[Malta]] fra 1. januar 2008. [[Slovakiet]] indførte valutaen den 1. januar 2009, og antallet[[Estland]] og [[Letland]] gjorde det samme henholdsvis den 1. januar 2011 og den 1. januar 2014. Antallet af EU-lande inden for eurozonen er dermed sekstenatten.

På længere sigt er det meningen at alle EU-lande også skal indgå i eurozonen,. dogDog er [[Danmark]] og [[Storbritannien]] blevet undtaget fra reglen om at indføre den fælles valuta. For at indføre euroen skal visse krav alligevel opfyldes, de såkaldte [[konvergenskriterier]].

Eurozonen udgør i dag en af verdens største økonomier, afhængig af hvordan kursen står mellem den [[US dollar|amerikanske dollar]] og euroen.<ref>{{cite web|title=CIA - The World Factbook -- Rank Order - GDP (purchasing power parity) |url=https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/rankorder/2001rank.html |publisher=[[CIA]] | date=2008-03-20 |accessdate=2008-04-06 |language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=Weak dollar costs U.S. economy its No. 1 spot |url= http://www.reuters.com/article/newsOne/idUSL1491971920080314 |publisher=[[Reuters]] | date=2008-03-14 |accessdate=2008-03-16 |language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=Weak Dollar Costs U.S. Economy Its World No. 1 Spot |url=http://www.nytimes.com/reuters/news/news-economy-world-biggest.html | publisher=[[The New York Times]] |date=2008-03-14 |accessdate=2008-03-16 |language=engelsk}}</ref><ref>{{cite web|title=U.S. No Longer World's Largest Economy |url=http://useconomy.about.com/b/2008/02/12/us-no-longer-worlds-largest-economy.htm |publisher=About.com |accessdate=2008-03-16 |language=engelsk}}</ref> Desuden ventes euroområdets økonomiske størrelse at vokse kraftigt i de kommende år, først og fremmest på grund af den fortsatte udvidelse af zonen.

Selv om eurozonen allerede i dag indbefatter mange EU-medlemsstater og dertil flere andre lande og territorier, så venter fortsat mange lande på at slutte sig til valutaunionen. I følge [[Maastricht-traktaten]] skal alle medlemslande nemlig, med undtagelse af [[Danmark]] og [[Storbritannien]] som har hvert sit undtag fra pålægget, indføre euroen som valuta så snart de opfylder konvergenskriterierne. Dette gjorde [[Slovenien]], som første land efter de oprindelige tolv eurolande, i 2006 og kunne således indføre euroen som valuta 1. januar 2007. Cypern og Malta gik over til euroen 1. januar 2008. Slovakiet indførte euroen 1. januar 2009 efter en beslutning fattet af euroområdets finansministre den 8. juli 2008.<ref>{{cite web|title=Slovak euro exchange rate is set |date=2008-07-08 |url=http://news.bbc.co.uk/2/hi/business/7495169.stm|accessdate=2008-07-08}}</ref> Den 1. januar 2011 gik [[Estland]] over til euroen, og den 1. januar 2014 fulgte Letland trop.

Pr. i dag findes der flere valutaer som er bundet til euroen, nogen som fluktuerer indenfor et vist interval omkring en centralkurs og andre som ikke fluktuerer i det hele taget omkring centralkursen. Bindingen indebærer at nationalbankencentralbanken forsøger at holde valutaen indenfor intervallet med forskellige virkemidler som rentestyring og handel med sin valuta. At binde sin valuta kan ses som en måde at sikre sin valuta, specielt for valutaområder med svage økonomier, da euroen er en stabil valuta og derfor forhindrer valutakollaps af den nationale valuta, såfremt ikke euroen selv kollapser eller landet går tom for euro som det kan veksle mod sin egen valuta.

NogenNogle få valutaer forbliver bundet til euroen som et resultat af at de var bundet til tidligere valutaer som blev erstattet ved indførelsen af euroen. Den [[Fransk franc|franske franc]] og den [[D-Mark|tyske mark]] er de almindeligste valutaer som før euroen blev benyttet til binding.

En del lande har tidligere bundet sinderes valuta til euroen. Den [[svenske kronor|svenske krone]] var bundet til euroens forgænger [[ECU]] i nogennogle år, frem til november 1992.

Den korteste af sådanne tidsperioder som har forekommet, var for den [[islandske kroner|islandske krone]] som blev bundet den 7. oktober 2008 til 131 kroner pr. euro og blev sluppet fri dagen efter.<ref>{{cite web|title=Icelandic krona (ISK) |url=http://www.ecb.int/stats/exchange/eurofxref/html/eurofxref-graph-isk.en.html |publisher=[[Den Europæiske Centralbank]] |date=2008-10-08 |accessdate=2008-10-08}}</ref><ref>{{cite web|title=Iceland struggles, abandons fixed exchange rate |url=http://ap.google.com/article/ALeqM5hJdb2RwrEg_X8yNRHcVvn_OE9vKwD93MC5FG0 |publisher=[[Associated Press]] |date=2008-10-08 |accessdate=2008-10-08}}</ref>

Et af kravene for at et land skal kunne indføre euroen, er at landets nationale valuta har været stabil op mod euroen. For at afgøre om en valuta er stabil eller ikke, skal den være bundet gennem [[ERM2]], en vekselkursmekanismevalutakursmekanisme, i mindst to år. At en valuta er bundet gennem ERM2 indebærer alligevel ikke at vekselkursenvalutakursen er fast, men at den tillades at fluktuere indenfor et vist interval. Enkelte lande som Litauen, har alligevel unilateralt bestemt sig for at have en fast vekselkursvalutakurs mod euroen.

Pr. i dag deltager treto lande i ERM2: Danmark, Letland og Litauen.

[[Danmark]] har været tilknyttet vekselkursmekanismenvalutakursmekanismen siden 1. januar 1999. Til forskel fra de tre andre landeLitauen er Danmark som nævnt ovenfor ikke pålagt at indføre euroen. I år 2000 afholdt landet alligevel en folkeafstemning, men danskerne stemte da nej til euroen. Siden da har danske politikere sendt skiftende signaler om Danmarks fremtidige stilling i forhold til ØMU'en. Kort efter [[folketingsvalget 2007|folketingsvalget den 13. november 2007]] annoncerede den daværende statsminister [[Anders Fogh Rasmussen]] således, at en ny folkeafstemning ville blive afholdt under den kommende mandatperiode.<ref>[http://borsen.dk/politik/nyhed/120986/ Børsen: Fogh vil af med EU-forbehold]</ref> Det kom dog ikke til at ske, og i dag er den almindelige forventning, at en eventuel ny dansk folkeafstemning ligger et stykke ud i fremtiden. Fire af de otte folketingspartier stiller sig positive til euroen. Hvis Danmark nogensinde tilknytter sig valutasamarbejdet, kommer [[Grønland]] og [[Færøerne]], som ikke er med i EU, men tilhører Danmark, sandsynligvis til at afholde egne folkeafstemninger om en tilknytning. Nuværende tendenser peger mod en stadig større støtte for selvstændighed fra Danmark.

[[Estland]] og [[Litauen]] sluttede sig til ERM2 lige efter at landene var blevet EU-medlemmer. Den 28. juni 2004 blev de to landes valutaer bundet til euroen. Både Estland og Litauen harbesluttede unilateralt besluttet at låse sinederes vekselkurservalutakurser helt, uden nogen fluktuation overhovedet. Tidligere sigtede landene efter at indføre euroen 1. januar 2007 ligesom [[Slovenien]], men på grund af for høj inflation er landene flere gange blevet tvunget til at udsætte sine måldatoer. Estland tiltrådteindtrådte dog fuldgyldigt i eurozonen den 1. januar 2011.

[[Letland]] sluttede sig til ERM2 den 2. maj 2005. Målet med tilknytningen var at landet skulle kunne sigte på en eurotilslutning den 1. januar 2008. Men som tilfældet var med Estland og Litauen, blev Letland tvunget til at opgive sine ambitioner på grund af alt for høj [[inflation]]. Den1. lettiskejanuar [[lats]]2014 fluktuererblev indenfordog etogså 15Letland fuldgyldigt medlem af eurozonen, selvom 60 %-interval opaf modletterne angiveligt var imod euroen ved dens indførelse.<ref>Tinne Hjersing: Letland siger farvel til solguden. Artikel i [[Politiken]] 1. januar 2014.</ref>

De lande som endnu ikke har knyttet sinederes nationale valutaer til ERM2, kommer teknisk set ikke til at kunne indføre euroen før om tidligst to år, eftersom valutaerne skal være bundet gennem ERM2 i så lang tid. De fleste lande har en eller anden form for plan for overgangen til euroen. Ivrigst for at gå over til euroen har [[Bulgarien]] været. Landet har en fast vekselkursvalutakurs op mod euroen og planlægger at slutte sig til ERM2 i løbet af 2009.