Versionen fra 12. dec. 2013, 12:21 redigér KnudW (diskussion \| bidrag) Tjekbrugere, Administratorer 109.615 edits m Gendannelse til seneste version ved Jørgen, fjerner ændringer fra 188.178.120.130 (diskussion \| bidrag) ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 7. jan. 2014, 19:27 redigér fjern redigering 5.103.223.186 (diskussion) →‎Induktionsspænding Tag: Visuel redigering Gå til næste forskel →
Linje 29: Hvis induktionsspolens to ender, ledes via tilledninger til en elektrisk belastning (f.eks. en [[resistor]]) vil spændingen skubbe strøm gennem denne – og faktisk hele [[Elektrisk kredsløb\|kredsløbet]]. Jo større strøm der "tappes" jo større kraft kræver det at flytte induktionsspolen og/eller det som genererer magnetfeltet. Der er en sammenhæng mellem [[magnetfelt]]ets størrelse målt i [[tesla]], [[Elektrisk strøm\|strømmens]] styrke målt i [[ampere]] og lederens [[længde]] i magnetfeltet (induktionsspolens) og måles i [[meter]] ~~– og [[kraft]]en mellem induktionsspolen og det som genererer magnetfeltet~~ gghghdgfsrg(f.eks. en [[magnet]]). Denne sammenhæng kaldes [[Laplaces lov]]. Reelt set er kraften mellem en [[elektrisk ladning]] i bevægelse og det som genererer magnetfeltet. Denne sammenhæng kaldes [[Lorentzkraft]]en. En [[Elektrisk ladning\|ladning]] (her "frie" [[elektron]]er) i eksemplerne med en elektrisk isoleret leder (f.eks. isoleret af [[luft]]...) ved lave spændinger, ikke kan overvinde de elektriske kræfter mellem [[atomkerne]]r og elektroner i [[Elektrisk isolator\|isolatoren]]. En kraftpåvirkning af de "frie" elektroner i lederen, vil være fastholdt af isolationen og derfor virke på lederen.

Elektromagnetisk induktion: Forskelle mellem versioner