Krigsfange: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Billelar (diskussion | bidrag) No edit summary |
Billelar (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 24:
Under 1. verdenskrig udførte Dansk Røde Kors et meget omfattende arbejde med at formidle korrespondancen for krigsfangerne på østfronten. Over 600 personer var ansat i Danmark til at administrere indsatsen, og de formidlede mere end en million breve (som alle skulle censureres) og over seks millioner pakker. <ref>[http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/dansk-roede-kors/ Danmarkshistorien.dk - Dansk Røde Kors i første verdenskrig]</ref>
En række danske enkeltpersoner er kendt i eftertiden for deres uegennuyttige indsats for flytninge og krigsfanger under verdenskrigen. Professor [[David Simonsen]], overrabiner for [[Det mosaiske Troessamfund]] 1892-1902 og bosiddende i København, var centralt placeret i hjælpearbejdet og førte en omfattende korrespondance med krigens ofre, hovedsageligt jødiske flygtninge og udførte et stort filantropisk arbejde med praktisk hjælp og økonomisk støtte. Dette er dokumenteret i hans arkiv
Et særligt kapitel i dansk historie i forhold til krigsfanger er [[Sønderjylland]]. Frem til [[Genforeningen i 1920]] var sønderjylland en del af Tyskland. Tyskland tog store antal krigsfanger under 1. Verdenskrig og af disse blev mange sat til at arbejde i landbruget, der akut manglede hænder, da mændene i landegnene ofte var blevet udskrevet til militærtjeneste. Det anslås at 6000-7000 krigsfanger, hovedsageligt russere, var udstationerede i Sønderjylland fra 1914-1918. Af disse fanger formåede en anselig del at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. Da Danmark var neutralt og derfor formelt set ikke kunne tage krigsfanger, blev disse overløbne krigsfanger betragtet som militærflygtninge. Dette betød, at Danmark ikke kunne sende dem retur til deres hjemlande, men måtte internere dem til krigen var slut.<ref>Adriansen, Inge, Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920 (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191)</ref>
|