Aleksej Kosygin: Forskelle mellem versioner

Kosygin blev født i en russisk{{sfn|Law|1975|p=221}} arbejderklassefamilie bestående af far og mor, Nikolaj Iljyitj og Matrona Aleksandrovna, og hans søskende. Familien boede i [[Sankt Petersborg]]. Kosygin blev [[dåb|døbt]] den 7. marts - en lille måned efter sin fødsel.<ref>{{kilde www | forfatter = Андриянов, Виктор | titel = Неизвестный Косыгин | trans_title = The Unknown Kosygin | sprog = russisk| arbejde= [[Rossijskaja Gazeta]] | url = http://www.rg.ru/2003/08/24/NeizvestnyjKosygin.html | dato = 23. august 2003 | besøgsdato = 4. september 2010 }}</ref> Han blev indrulleret i en arbejdslejr på bolsjevikkernes side under [[Den Russiske Borgerkrig]]. Efter [[den Røde Hær]]s demobilisering i 1921 gik Kosygin på Leningrads kooperative tekniske skole{{sfn|Society for Contemporary Studies|1979|p=15}} og fandt arbejde i systemet for forbrugerkooperativer i {{sfn|Law|1975|p=222}} [[Novosibirsk]] i [[Sibirien]].{{sfn|Safire|1988|p=610}} Da han blev spurgt, hvorfor han arbejdede i økonomiens kooperative sektor, svarede Kosygin med et citat af [[Vladimir Lenin]]: "Kooperativer – vejen mod [[socialisme]]!"<ref name="cooperatives"/> Kosygin blev der i seks år. Han ansøgte om at blive optaget i Sovjetunionens kommunistparti i 1927{{sfn|Law|1975|p=222}} og vendte tilbage til Leningrad i 1930 for at studere ved tekstilinstituttet, hvor han færdiggjorde sine studier i 1935.<ref name="cooperatives">{{cite web | author = | title = Алексей Николаевич Косыгин | trans_title = Alexej Nikolajevitj Kosygin | language = Russian | publisher = Det statslige tekstiluniversitet i Moskva | url = http://www.msta.ac.ru/web2/Kosygin.aspx | accessdate = 5. september 2010 | date = 27. november 2008 | archiveurl= http://web.archive.org/web/20100810164109/http://www.msta.ac.ru/web2/Kosygin.aspx| archivedate= 10. august 2010 }}</ref> Efter at han blev færdig med studierne blev Kosygin ansat som leder på en tekstilmølle. Tre år senere blev han valgt som guvernør i Leningrad af kommunistpartiets centrakomité. I 1940 blev Kosygin vicepremierminister, og i 1943 blev han leder af den russiske SFSR. Kosygin arbejdede for den statslige forsvarkomité under 2. verdenskrig.{{sfn|Law|1975|p=222}} Som viceformand for rådet for evakuering<ref name="Pravdafour"/> var hans opgave at evakuere industrien fra områder, der snart ville blive indtaget af tyskerne. Han brød [[belejringen af Leningrad]] ved at organisere anlæggelsen af en forsyningsrute og en rørledning på bunden af Ladoga-søen.{{sfn|Elliott|Lewin|2005|p=248}} Kosygin var kandidatmedlem af politbureauet fra 1946 til 1949, og blev fuldgyldigt medlem i de sidste år af [[Josef Stalin]]s regeringstid, men han mistede dog medlemskabet i 1952.{{sfn|Moss|2005|p=247}} Han tjente kortvarigt som [[finansminister]] i 1948,{{sfn|Elliott|Lewin|2005|p=248}} og som minister for letindustri fra 1949 til 1953.<ref name="SuddenlyNikita">{{cite web | author = | title = Suddenly Nikita's day was done | date = 23. oktober 1964 | page = 35 | accessdate = 3. september 2010 | work = ''[[Life (tidsskrift)|LifeLIFE]]'' }}</ref>

Kosygin dannede sammen med [[Aleksej Kuznetsov]] og Voznesenskij en trojka efter krigen, og alle tre blev de forfremmet i det sovjetiske hierarki af højtstående politikere som Stalin. Nogle er af den opfattelse, at [[Lavrentij Berija]] og [[Georgij Malenkov]] forsøgte et plot mod dem i 1950, og startede hvad der senere blev kendt som [[Leningrad-affæren]], som bestod af et antal opdigtede kriminelle anklager mod Kuznetsov og Voznesenskij, som begge blev henrettet. Kosygins liv, som var forbundet til Kuznetsov gennem ægteskab, hang i en tynd tråd. Hvordan og hvorfor Kosygin overlevede skueprocessen vises ikke.<ref>{{cite web | author = | title = Life Hung by a Thread | date = 11. december 1970 | page = 59 | accessdate = 3. september 2010 | work = ''[[Life (tidsskrift)|LifeLIFE]]'' }}</ref> [[Nikita Khrusjtjov]] beskyldte Berija og Malenkov for Kuznetsovs og Voznesenskijs uskyldige død, og beskyldte i 1957 Malenkov for at have udtænkt plottet, så enten Malenkov eller Berija ville efterfølge Stalin efter dennes død.{{sfn|Z. Medvedev|R. Medvedev|2006|p=48}}