Ondskab: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
:) :) :) :) :) |
KnudW (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 80.62.117.106 (diskussion | bidrag) |
||
Linje 1:
'''Ondskab''' som begreb bringes ofte på banen i forbindelse med handlinger og hændelser som [[forfølgelse]], [[krig]], [[massakrer]], [[mord]], [[terrorisme|terror]], [[tortur]], [[vold (handling)|vold]] og lignende. Der er gennem tiden gjort mange forsøg på at forklare dels hvad ondskaben egentlig er, dels hvorfor den overhovedet er mulig. Diskussionerne foregår ofte med udgangspunkt i discipliner som [[filosofi]], [[psykologi]] og [[religion]] ligesom ondskab eller ondskaben også ofte gøres til motiv/tema i kunsten.
== Socialpsykologisk tilgang
I en [[socialpsykologi]]sk forståelsesramme kan ondskab beskrives som et almenmenneskeligt potentiale for at udføre handlinger mod andre mennesker, som af karakter er grænseoverskridende i forhold til den sociale og kulturelle kontekst, de udføres i, og som har til formål at reducere andres livskvalitet (fysisk og/eller psykisk) samt som på gerningstidspunktet udføres uden medfølelse (empati) for dem, det går ud over.
Af den bestemmelse følger bl.a. at: Ondskab ikke er umenneskeligt men en type af handling, som det principielt er muligt for ethvert menneske at udføre. Det der er acceptabelt på ét tidspunkt kan betragtes som rendyrket ondskab på et andet tidspunkt (forskelle i forhold til tid). En handling der ét sted opfattes som ond kan på samme tidspunkt sagtens opfattes som acceptabel et andet sted (kulturelle forskelle). Intentionen er helt afgørende; man kan ikke ''komme til'' at udføre en ond handling. Vigtigst er dog (den eventuelt kun midlertidige) suspendering af evnen for medfølelse.
=== Forenklinger
Det er nemt at falde for fristelsen til at forenkle sammenhængene i forhold til ondskab, men man bør vogte sig for forenklende og generaliserende forklaringsmodeller. Problemet med dem er ikke, at de forskellige enkeltårsager ikke kan være vigtige brikker til klarlæggelsen af årsagerne til det enkelte tilfælde. Problemet er, at de ikke kan stå alene, og at de ikke er entydige. Finder man en hjernesvulst i hovedet på en, som har udsat andre for bestialske handlinger, så kan det godt være en del af forklaringen på, at han gjorde som han gjorde, men det vil sjældent være hovedårsagen, og det betyder heller ikke, at hjernesvulster som sådan altid får de angrebne til at udføre ondskabsfulde handlinger. Så stopper man ved svulsten som forklaring, så risikerer man at overse det.
Fra listen over monokausale forklaringsmodeller kan nævnes:
* ''Den patologiske forklaring'', hvor den onde handling begrundes med en biologisk, fysiologisk eller neurologisk defekt.
* Ideen om at ''mennesket er iboende ondt'' ([[Sigmund Freud]] kaldet mennesket ''en morderisk rotte'').
| |||