Massespektrometri: Forskelle mellem versioner

'''Massespektrometri''' forkortet MS stammer fra [[1898]], og det første kendte [[massespektrometer]] blev bygget i [[1918]]. I dag bruges massespektrometri blandt andet, som en hjælp til struktur opklaring af [[Organisk stof (kemi)|organiske stoffer]].

Metoden ved massespektrometri (MS) er at det ukendte stof udsættes for et [[elektron]]bombardement, hvorved nogle af [[molekyle]]rne spaltes til [[ion]]er. Disse ioner accelereres op og føres ind i et [[magnetfelt]] eller et elektrisk felt, som opdeler ionerne efter deres masse til ladning forhold (''m/e''). De ioner som ikke bliver afbøjet undervejs, men passerer hele vejen igennem feltet registreres af en detektor, som tæller antallet af ioner. Ved at ændre på feltets styrke, kan man detektere ioner med et andet (''m/e'') forhold, og på den måde kan man undersøge for alle ionmasser. Til sidst behandles dataene af en computer, og resultatet kommer ud i form af et [[massespektrum]], hvor antallet af ioner er afbildet som funktion af (''m/e''). Et sådan massespektrum kan tydes vha. generelle regler om, hvordan forskellige stofklasser spaltes eller omlejrer, når de udsættes for et elektronbombardement. Molekylarionen, ''M''⁺, er et molekyle, som har mistet én elektron. Massen af molekylarionen kan sættes lig molekylmassen, da forskellen mellem dem kun er massen af en elektron. ''M''⁺ er oftest den top, som har den højeste (''m/e'') værdi i et spektrum, og er derfor en hjælp til at bestemme molekylmassen, som er et vigtigt trin i opklaringen af et ukendt stof.

 

== Opbygning af et massespektrometer ==