Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
KryhlMJ (diskussion | bidrag)
Tilføjet oplysninger
Linje 1:
'''Kommunistisk Arbejderforbund marxister-leninister''' (KAm-l) var en dansk revolutionær smågruppe stiftet den [[30. december]] [[1973]] og nedlagt d. [[26. marts]] [[1983]].
 
Forbundet blev dannet med det erklærede formål at genskabe et revolutionært [[kommunisme|kommunistisk]] [[arbejderparti]] som alternativ til de “reformistiske partier”, [[Socialdemokratiet]], [[SF]] og [[DKP]], og som alternativ til den “småborgerlige venstrefløj”, hvortil man regnede [[VS]] og de øvrige revolutionære smågrupper. Målet var ''at erstatte kapitalens diktatur med proletariatets diktatur, gennem en væbnet socialistisk revolution, ledet af arbejderklassen i forbund med alle arbejdende og undertrykte.''
 
== Politisk udvikling ==
 
KAm-l var et af flere danske produkter af den splittelse i den internationale kommunistiske bevægelse, der skete omkring 1960. KAm-l valgte side til fordel for [[Kinas kommunistiske parti]], og betragtede sig – som de øvrige marxistisk-leninistiske grupper – som en dansk forpost i kampen mod, hvad man på linje med Kinas Kommunistiske Parti kaldte “den sovjetiske revisionisme”. Partiet betragtede dog klart USA og “genrejsningenNATO afsom kapitalismenhovedfjenden, iog [[Sovjetunionen]]”afviste at man kunne sammenligne USA og SOvjetunionen.<ref>PET-kommissionen, bind 9, s. 195ff</ref> I 1976 udgav KAm-l pjecen ”Profitten i højsæde. Fakta om Sovjet i dag”, der stærktillustrerer kritiseredesynet undertrykkelsen i Sovjetunionen i 1970erne. Heri hed det bl.a.Sovjet:
 
”''I 20’rne, 30’rne og 40’rne opbyggedes, under de vanskeligst tænkelige forhold, en socialistisk økonomi i Sovjetunionen, først under Lenins, derefter under Stalins ledelse. Men det styrtede borgerskab affinder sig ikke godvilligt med sit nederlag – klassekampen fortsætter under den socialistiske opbygning. Det var både Lenin og Stalin fuldt ud klar over, og så sent som året før sin død tog Stalin, på den 19. partikongres i 1952, initiativet til en storstilet kampagne over hele landet imod de borgerlige elementer, som mange steder havde møvet sig ind på ledende poster. Men Stalins ’kulturrevolution’ blev aldrig ført ud i livet. Kongressen beslutninger blev ”glemt” af de nye ledere, der kom til efter Stalins død. Og på den 20. kongres i 1956 gennemførte Krutsjov, en repræsentant for de borgerlige kræfter i parti og statsmagt, et kontrarevolutionært kup..... ...... I årene før og efter denne kongres sikrede dette lag af borgerlige bureaukrater og karrieremagere sig magten i SUKP” (Sovjetunionens Kommunistiske Parti)''” <ref>[[Poul Villaume]] (red): Profitten i højsædet: Fakta om Sovjet i dag. Et udvalg af artikler fra Arbejderbladet. (Faktapjecer). Arbejderforlaget 1976, s. 7</ref>