Sa Dragonera: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Orchi (diskussion | bidrag)
retter nogle fuglenavne og wikilinks
Linje 23:
På Dragonera er der opstået en [[Endemisme|endemisk]] underart, Dragonera-firbenet (''[[Podarcis]] lilfordi'' ssp. ''giglioli''). Det er – ved siden af fødselshjælperfrøen – vel det eneste, landlevende hvirveldyr, som havde hjemme på øen allerede før menneskenes ankomst.
 
Det er også interessant at lægge mærke til [[EleonorafalkenEleonorafalk]]en (''Falco eleonorae''), som har sin største rugekoloni, som måske også er verdens største, på øens nordvestside. [[VandrefalkenVandrefalk]]en (''Falco peregrinus'') ruger samme sted.
 
Indtil 1950’erne levede Middelhavs-munkesælen i grotterne på sydvestkysten. En hule nær ved Cala Lladó kaldes endnu – efter dyrets catalonske navn – „Cova des Vell Marí“.
Linje 29:
Andre typiske dyrearter er:
 
* Den hvidhovedede måge[[Middelhavssølvmåge]] (''Larus cachinnans michahellis'')
* Fløjlshoved-munken[[Sorthovedet sanger]] (''Sylvia melanocephala'')
* [[Rødhals]]en (''Erithacus rubecula'')
 
Linje 53:
Øen var gennem århundreder først og fremmest støttepunkt for sørøvere. I en hule fandt de en underjordisk sø, der lå 40 m dybere end huleindgangen. Der kunne de skaffe sig drikkevand, selv om det var lidt [[brakvand]]sagtigt. For at forhindre den trafik, lukkede man hulen med en kæmpestor klippeblok.
 
I det [[18. Århundredeårhundrede]] byggede man to vagttårne, som skulle standse sørøverne. På samme tid lod den spanske konge et lille lystslot opføre på spidsen af øen. Den vej for æselkærrer, man anlagde op til slottet, er restaureret, og ad den vej kører øens besøgende, om end med mange sving, til øens spids.
 
[[Fil:Calalladro.jpg|thumb|<div align="center">Naturhavnen Cala Lladó</div>]]