Krigsfange: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 25:
 
En række danske enkeltpersoner er kendt i eftertiden for deres uegennuyttige indsats for flytninge og krigsfanger under verdenskrigen. Professor [[David Simonsen]], overrabiner for [[Det mosaiske Troessamfund]] 1892-1902 og bosiddende i København, var centralt placeret i hjælpearbejdet og førte en omfattende korrespondance med krigens ofre, hovedsageligt jødiske flygtninge og udførte et stort filantropisk arbejde med praktisk hjælp og økonomisk støtte. Dette er dokumenteret i hans arkiv <ref>Overrabiner David Simonsens Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Judaistiske Samling</ref>, som er digitaliseret og frit tilgængeligt på Internettet. Senere lektor Ingeborg Stemann (født 1989), hvis far var amtmand, helligede sig efter universitetseksamen friviligt hjælpearbejde for russiske krigsfanger i [[Horserødlejren]] . Horserødlejren blev 1917 indrettet til at modtage syge russiske krigsfanger fra Tyskland, og Ingeborg Stemann, som havde lært sig russisk og polsk, blev som 28-årig tilknyttet lejren som tolk. Her ydede hun en helhjertet indsats i det store, frivillige arbejde, som sikrede fangerne tålelige vilkår, mens de opholdt sig i Danmark <ref>Ingeborg Stemanns Arkiv, Det Kongelige Biblioteks Håndskriftsamling. En stor samling fotografier fra Ingeborg Stemann af russiske krigsfanger findes i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling</ref>, og siden deltog hun i inspektionen af krigsfangelejre i Tyskland. For at skabe forståelse for krigsfangernes situation var hun i 1917 medudgiver af bogen Russiske Soldaterbreve.<ref> [http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Lektor/Ingeborg_Stemann Den Store Danske / Dansk Biografisk Leksikon - Lektor Ingeborg Stemann]</ref>
 
Et særligt kapitel i dansk historie i forhold til krigsfanger er [[Sønderjylland]]. Frem til [[Genforeningen i 1920]] var sønderjylland en del af Tyskland. Tyskland tog store antal krigsfanger under 1. Verdenskrig og af disse blev mange sat til at arbejde i landbruget, der akut manglede hænder, da mændene i landegnene ofte var blevet udskrevet til militærtjeneste. Det anslås at 6000-7000 krigsfanger, hovedsageligt russere, var udstationerede i Sønderjylland fra 1914-1918. Af disse fanger formåede en anselig del at flygte over grænsen til det neutrale Danmark. Da Danmark var neutralt og derfor formelt set ikke kunne tage krigsfanger, blev disse overløbne krigsfanger betragtet som militærflygtninge. Dette betød, at Danmark ikke kunne sende dem retur til deres hjemlande, men måtte internere dem til krigen var slut.<ref>Adriansen, Inge, Ivan fra Odessa – Krigsfanger i Nordslesvig og Danmark 1914-1920 (Historisk Samfund for Als og Sundeved, 191)</ref>